Retten i Hernings dom af 22/9/2023 – ikke godtgjort genoptagelse efter EAL § 11
Efter den tidligere gældende EAL § 11 var det en betingelse for genoptagelse af en erstatningssag, at skadelidte kunne dokumentere, at der var indtruffet en væsentlig forværring af følgerne efter skaden. Dette indebar i praksis, at der siden sagens afslutning skulle være indtrådt en (uforudset) forværring, som kunne føre til en højere méngrad.
Efter nugældende § 11 er det alene en betingelse for genoptagelse, at der er sket en væsentlig ændring af sagens faktiske omstændigheder i forhold til de omstændigheder, der blev lagt til grund ved sagens oprindelige afslutning.
Sagens omstændigheder
Skadelidte, som var indehaver af og direktør i virksomhed, kom til skade i 2004, da han blev påkørt bagfra.
Efter oprindelig at have vurderet skadelidtes méngrad til 10% og erhvervsevnetabet til under 15% (som følge af, at der ikke kunne konstateres en indtægtsnedgang eller økonomisk påvirkning af virksomhedens resultat), vurderede AES i 2009, at skadelidtes méngrad var 15% og erhvervsevnetabet 15%.
Idet der var uenighed mellem parterne om såvel erhvervsevnetabsprocenten som skadelidtes årsløn anlagde skadelidte i 2010 sag mod Tryg Forsikring. Under sagen skete der af flere omgange forelæggelse for Retslægerådet og AES.
Byretten fastsatte skadelidtes årsløn til skønsmæssigt kr. 1,6 mio. og fastsatte erhvervsevnetabet og méngraden i overensstemmelse med AES’ vurdering, idet bemærkes, at AES under sagen for byretten forhøjede méngraden til 18%. Tryg Forsikring opfyldte byrettens dom, der imidlertid blev anket af skadelidte.
Under sagsforløbet for landsretten blev skadelidte visiteret til flexjob og arbejdede ca. 12½ time om ugen (10 timer effektivt). Retslægerådet udtalte under landsretssagen , at der ikke var dokumenteret forværring af skadelidtes helbredstilstand, og AES fastholdt under en genforelæggelse, at skadelidtes erhvervsevnetab var 15%.
Ved dom af 19. maj 2016 stadfæstede landsretten, at skadelidtes EET var 15%, men forhøjede skønsmæssigt årslønnen inkl. opregulering efter EAL §15 til kr. 2 mio. Tryg Forsikring blev herefter pålagt at betale yderligere kr. 486.000.
I januar 2017 sygemeldte skadelidte sig og efterfølgende blev hans ugentlige timetal i flexjob nedsat til 5 timer pr. uge med en arbejdsintensitet på 80%. Han blev efterfølgende i 2019 tilkendt førtidspension. Skadelidtes advokat anmodede i 2018 om genoptagelse af sagen efter EAL §11, hvilket Tryg Forsikring afviste. Herefter anlagde skadelidte sag nærmest samtidig med tilkendelsen af førtidspensionen.
Retten i Hernings dom
Under retssagen indhentedes en fornyet erklæring fra Retslægerådet, der igen angav, at der ikke var belæg for, at skadelidtes smertetilstand som følge af uheldet i 2004 var forværret siden Retslægerådets seneste udtalelse i sagen fra 2015.
Sagen blev herefter forelagt for Patienterstatningen, der i september 2022 vurderede, at skadelidtes erhvervsevnetab var 15%, idet Patienterstatningen lagde Retslægerådets erklæringer til grund. Under flere anmodninger om revurdering fastholdt Patienterstatningen denne konklusion.
Retten i Herning frifandt Tryg Forsikring, idet retten indledningsvist lagde til grund, at det ved landsrettens dom fra 2016 blev fastlagt, at skadelidtes erhvervsevnetab var 15%, idet landsretten bl.a. henviste til AES’ udtalelser i sagen, og herunder, at AES var bekendt med, at skadelidte var bevilget flexjob, ligesom AES var bekendt med Retslægerådets seneste besvarelse fra 2015.
På grundlag af Retslægerådets besvarelse under sagen for Retten i Herning fra 2021 sammenholdt med skadelidtes forklaring under hovedforhandlingen fandt retten det ikke godtgjort, at der var indtrådt væsentlige ændringer i skadelidtes helbredstilstand eller en forværring af hans smertetilstand.
Uanset, at skadelidtes arbejdstid var blevet reduceret fra at udgøre 10 timer effektivt om ugen (som dette var tilfældet ved afslutningen af sagen i Vestre Landsret) fandtes det ikke godtgjort, at skadelidtes overgang til førtidspension var begrundet i følger efter ulykken i 2004, ”og de indtrådte ændringer i sagsøgerens arbejdsevne”.
Retten lagde vægt på, at det måtte antages, at landsretten – under hensyntagen til de foreliggende erklæringer fra AES og Retslægerådet – også tog stilling til skadelidtes samlede helbredsmæssige situation. Da der ikke var fremkommet nye oplysninger af ”væsentligt betydning for vurderingen af sagsøgerens erhvervsevnetab forårsagede ulykkestilfælde” blev Tryg Forsikring frifundet.
Kommentarer
Dommens præmisser synes at være helt åbenbart i overensstemmelse med praksis, idet en ændring af det faktum, der lå til grund i 2016 (hvor sagsøger fortsat var beskæftiget i flexjob effektivt 10 timer pr. uge) ikke i sig selv pr. automatik kan føre til genoptagelse efter EAL §11. Det er – fortsat – et krav, at skadelidte sandsynliggør, at der er årssammenhæng mellem ændringen af de arbejdsmæssige forhold (sat i forhold til omstændighederne ved sagens oprindelige afslutning).
Sagen er for selskabet ført af advokat Jesper Ravn..
Dommen er anket til Vestre Landsret.
