Retten i Randers dom af 10/4/2025 – Manglende anvendelse af brandtæppe var overtrædelse af sikkerhedsforskrift, jf. FAL § 51
Der opstod i marts 2021 en omfattende brand i en bindingsværksejendom som følge af, at der opstod en brand i en frituregryde i en cafe/grill, der blev drevet fra ejendommens stueetage.
Branden var dokumenteret via videoovervågning og viste, at en medarbejder i cafeen ikke forsøgte at ”kvæle” branden med et brandtæppe, men derimod talte hun i mobiltelefon med sin svoger, der ejede cafeen sammen med hendes mand, for at få instrukser i, hvordan hun skulle slukke branden.
Forsikringsselskabet nægtede at dække skaden (løsøre og driftstab) med henvisning til overtrædelse af en klausul om brandforebyggelse, der har følgende ordlyd:
”Det er en betingelse for branddækning, at der forefindes funktionsdygtigt slukningsudstyr, og at der er indgået abonnementsaftale om årlig afprøvning af slukningsudstyret ved kyndig udbyder på området.
Det er en betingelse for dækning af brandskade:
- At der er tænd/slukur på friture samt godkendt brandtæppe ved friture”.
Under sagen var der enighed om, at klausulen har karakter af en sikkerhedsforskrift, jf. forsikringsaftalelovens § 51. Der var ligeledes enighed om, at sikkerhedsforskriften pålagde forsikringstager en handlepligt i form af, at der skulle være et brandtæppe ved frituren, og at der skulle være givet medarbejderen instruks i brugen af et brandtæppe ved brand i frituren.
Der var under sagen afholdt brandteknisk syn og skøn, og skønsmanden fastslog, at branden i frituren ville være blevet slukket ved en korrekt anvendelse af et brandtæppe, og der ville ikke være fare for personskade i den forbindelse.
Retten lagde til grund på baggrund af vidneforklaringerne, at der var et brandtæppe til stede (på en lille hylde i et lille mellemrum) ved frituren, uanset at DBI under undersøgelser af brandstedet ikke havde fundet et brandtæppe.
I forhold til instruktionspligten lagde retten til grund, at den medarbejder, der arbejdede ved frituren, ikke havde været på kursus i brandslukning, samt at hun ikke havde prøvet at bruge et brandtæppe eller en pulverslukker. På denne baggrund lagde retten til grund, at ledelsen ikke havde instrueret medarbejderen i brugen af et brandtæppe. Retten fandt herefter, at forsikringstager ikke havde bevist, at den manglende anvendelse af et brandtæppe var uden betydning for skadens indtræden, jf. forsikringsaftalelovens § 51, hvorefter forsikringsselskabet i det hele blev frifundet.
Bemærkninger
Dommen er meget klar i forhold til, at når det i en sikkerhedsforskrift tydeligt er angivet, at der skal være brandtæppe tilstede, så er dette ikke alene et objektivt/passivt krav om en fysisk indretning (at hænge brandtæppet på væggen). Det indebærer samtidig en handlepligt til at anvende dette brandtæppe i tilfælde af brand, herunder en instruktionspligt til ledelsen til at sørge for, at de medarbejdere der arbejder ved friture er korrekt instrueret i anvendelse af et brandtæppe i tilfælde af brand.
Det vides endnu ikke om dommen ankes.
Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokat Bente Ernfred Götzsche.
