Skrevet af Rasmus Lauridsen

VLD af 17. november 2026 – Ikke godtgjort årsagssammenhæng mellem fejl i tilstandsrapport og skade på betondæk

Vestre Landsret har i en ny dom stadfæstet byrettens frifindelse af en bygningssagkyndig for hovedparten af et regreskrav fremsat af et ejerskifteforsikringsselskab. Landsretten fandt, at forsikringsselskabet ikke havde bevist, at der var årsagssammenhæng mellem skaderne på et betondæk over en garage og den bygningssagkyndiges manglende beskrivelse af risikoen for fugtindtrængning gennem tagdugen.

Sagen angik en ejendom med en garage, hvis tag bestod af et betondæk med en tagdug, hvor der var indrettet terrasse. Efter overtagelsen blev der konstateret skader på betonkonstruktionen, herunder forkert placeret armering, manglende langsgående armering og tæring af armeringsjern. Ejerskifteforsikringsselskabet anerkendte forsikringsdækning og rettede herefter et regreskrav mod den bygningssagkyndige.

Ejerskifteforsikringsselskabet gjorde gældende, at der var tale om et direkte krav og fremsatte derfor et nyværdikrav. Den bygningssagkyndige bestred dette og gjorde gældende, at selskabet alene kunne rejse et afledt krav efter erstatningsansvarslovens § 22, og kravet derfor skulle opgøres til dagsværdi, hvis der var ansvar.

Retten i Randers’ dom af 8. marts 2024

Retten i Randers fandt, at den bygningssagkyndige ikke havde handlet ansvarspådragende i relation til skaderne på betonkonstruktionen, men at skaderne på tagdugen skulle have været beskrevet i tilstandsrapporten.

Byretten fastsatte erstatningen for tagdugen til nyværdien på kr. 48.400 inkl. moms. Retten lagde vægt på, at det må være påregneligt for den bygningssagkyndige (som udarbejder en tilstandsrapport), at et ejerskifteforsikringsselskab kan lide et tab, hvis der er fejl i rapporten, og at ejerskifteforsikringen kan blive forpligtet til at udbetale erstatningen til nyværdi. Herudover bemærkede Retten i Randers, at bestemmelsen i FAL § 39 – berigelsesforbuddet – ikke er til hinder for, at der kan fastsættes specifikke opgørelsesprincipper for ejerskifteforsikringen, der bestemmer, at der skal betales til nyværdi.

Vestre Landsrets dom af 17. november 2026

For Vestre Landsret anerkendte den bygningssagkyndige, at det var ansvarspådragende, at standen på tagdugen ikke var blevet beskrevet i tilstandsrapporten. Det var imidlertid fortsat omtvistet, om fejlen havde forårsaget eller medvirket til skaderne på det underliggende betondæk.

På baggrund af skønserklæringerne og afhjemling af skønsmanden lagde landsretten til grund, at skaderne på betonkonstruktionen var skjulte og ikke kunne konstateres ved en visuel gennemgang uden destruktive indgreb. Der var ved besigtigelserne heller ikke konstateret forhold i garagen, som indikerede fugtindtrængning. Herefter anførte landsretten, at

”Ifølge Vejledning til huseftersyn, reviderede udgave af 29. september 2020, må den bygningssagkyndige som udgangspunkt forudsætte, at de besigtigede bygninger er opført i overensstemmelse med god skik. Det forhold, at garagen var opført i 1960’erne, kunne derfor under de foreliggende omstændigheder ikke medføre, at den bygningssagkyndige burde forudsætte, at der var risiko for, at betondækket ikke var tæt.

Det lægges efter skønsmandens erklæringer og forklaring videre til grund, at den primære årsag til den nødvendige udskiftning af betondækket var den fejlagtige konstruktion med manglende omstøbning af armeringsjern og manglende langsgående armering, og at det ikke er usandsynligt, at der også forud for oplægning af den eksisterende tagdug over garagen har været vandindtrængning, som har forårsaget tæring af armeringsjern og øget revnedannelsen i betonen. Det er derfor ikke bevist, at årsagen til skaden på betondækket, som [Ejerskrifteforsikringsselskabet, red.] har dækket via ejerforsikringen over for køber, har sammenhæng med den manglende beskrivelse af risikoen for fugtindtrængning gennem tagdugen i forbindelse med [den bygningssagkyndiges, red.] udfærdigelse af tilstandsrapporten (…).”

Ejerskifteforsikringsselskabet havde derfor ikke bevist, at skaden på betondækket havde sammenhæng med den manglende beskrivelse af risikoen for fugtindtrængning gennem tagdugen, og den bygningssagkyndige blev på den baggrund frifundet for denne del af kravet.

Fsva. selve tagdugen, lagde landsretten til grund, at den kunne repareres partielt for kr. 8.000. Da ejerskifteforsikringsselskabet ikke havde bevist, at en fuldstændig udskiftning var nødvendig, blev erstatningen fastsat til udgiften til den partielle reparation. Landsretten fik derfor ikke anledning til at tage stilling til, om en fuldstændig udskiftning skulle erstattes til nyværdi eller dagsværdi.

Omkostninger ved den forudgående isolerede bevisoptagelse

Den bygningssagkyndige havde nedlagt en selvstændig påstand om tilbagebetaling af en del af de omkostninger, som han havde afholdt under en forudgående isolerede bevisoptagelse.

Retten i Randers fandt, at ejerskifteforsikringsselskabet skulle tilbagebetale kr. 46.000, svarende til to tredjedele af omkostningerne til syn og skøn vedr. forholdet omkring skaderne på tagkonstruktionen. Landsret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn og stadfæstede afgørelsen på dette punkt.

Direkte krav eller afledt krav

Da ejerskifteforsikringsselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for årsagssammenhæng, havde Vestre Landsret ikke anledning til at tage stilling til, om det fremsatte regreskrav kunne anses for direkte eller afledt.

 

Sagen blev for den bygningssagkyndige ført af advokat Bente Ernfred Götzsche ved såvel by- og landsretten.

Læs landsrettens dom her.

VLD af 17. november 2026 – Ikke godtgjort årsagssammenhæng mellem fejl i tilstandsrapport og skade på betondæk billede

Kontakt os i dag

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål, og vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os