Karriere i ARK

Vi er et dynamisk og moderne advokatkontor med et godt socialt sammenhold, hvor engagement, arbejdsglæde og faglighed er et fælles fundament for en god arbejdsplads.

Vi lægger vægt på et professionelt arbejdsmiljø med plads til humor og en uformel omgangsform, der karakteriserer os såvel internt som i forhold til vores klienter og kollegaer i advokatbranchen.

Vi ansætter jurister, der har fokus på og flair for de formueretlige fag samt for civilproces og konfliktløsning.

Vores ansatte jurister udgør en vigtig del af vores virksomhed, og vi arbejder målrettet på at udvikle juristernes individuelle kompetencer med henblik på en fortsat udvikling som specialistadvokat i erstatnings- og forsikringsret.

Vi forventer, at vores jurister er ambitiøse og holdspillere med engagement og kvalitetsbevidsthed samt et højt fagligt niveau. Da vores jurister får selvstændigt sagsansvar tidligt i uddannelsesforløbet, er det væsentligt, at man kan arbejde selvstændigt, men også at man kan være en del af et team i behandlingen af større sager. Der er gode muligheder for at få retssagserfaring og klientkontakt løbende, som fuldmægtigforløbet skrider frem.

Selvom arbejdet som specialist inden for forsikrings- og erstatningsret ofte kræver en betydelig arbejdsindsats, lægger vi vægt på, at der også skal være plads til andet i livet end arbejde. Fuldmægtige skal opleve deres uddannelsesforløb hos os som en god og lærerig tid, og vi har stor interesse for og fokus på uddannelse af fuldmægtige, ligesom vi lægger vægt på og understøtter, at der er et godt socialt sammenhold på kontoret.

Nye fuldmægtige tilknyttes – ud over en partner – ligeledes til en mentor, der typisk vil være en ældre fuldmægtig eller yngre advokat. Mentorordningen skal sikre, at nye fuldmægtige falder godt til – både socialt og fagligt.

Vi har konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår og en attraktiv bonusordning. Derudover tilbyder vi bl.a. en rigtig kantineordning, sundhedsforsikring og en ugentlig fysioterapi-/massageordning.

Vi ansætter løbende nye studerende, fuldmægtige og erfarne advokater og modtager meget gerne uopfordrede ansøgninger fra kompetente juridiske medarbejdere, som deler vores værdier og har lyst til at blive en del af vores team.

Ansøgning og CV kan sendes til HR og administrationschef Gry Kjemsgkj@arklaw.dk

Hold dig ajour
Gå ikke glip af nyheder

Tilmed dig vores nyhedsbrev: det indeholder
alt, du har brug for, for at holde dig opdateret