Skrevet af Jesper Ravn

AK 92.116 – Dækning for afbestilling af erstatningsrejse, der var bestilt under Covid-pandemien

Forsikringstager (FT) bestilte i november 2019 en rejse til Spanien med afrejse i april 2020. Rejsen blev aflyst i marts 2020 pga. Covid-19, men flyselskabet tilbød FT en ombooking til et senere tidspunkt, hvilket FT accepterede og bestilte den 22. marts 2020 en ny tur med afrejse til Spanien den 16. oktober 2020.

 

Spanien var (som resten af verden) på bestillingstidspunktet den 22. marts 2020 markeret ”orange” i Udenrigsministeriets rejsevejledning. Dette ændredes i løbet af sommeren 2020, hvor Spanien ikke længere var ”orange/rødt”, men på afrejsetidspunktet den 16. oktober 2020 frarådede Udenrigsministeriet på ny rejser til Spanien.

 

FT afbestilte derfor rejsen og anmodede om refusion fra rejseforsikringsselskabet, Tryg, der afviste dækning med henvisning til, at rejsen var bestilt på et tidspunkt, hvor Udenrigsministeriet advarede mod afrejse til Spanien. Selskabet henviste til en undtagelse i forsikringsbetingelserne, hvorefter der ikke var dækning for skader ved rejse til områder, hvor Udenrigsministeriet, SSI mv. havde frarådet at rejse til.

 

FT anførte heroverfor, at han ved henvendelse til Borgerservice havde fået oplyst, at rejsevejledningen pr. 22. marts 2020 var begrænset, og ikke kunne anses for at omfatte en afrejse bestilt syv måneder længere frem i tid.

 

Ankenævnets flertal gav FT medhold. Flertallet lagde vægt på, at der på tidspunktet for aflysningen af den oprindelige afrejse (den 18. april 2020) ville have været forsikringsdækning for FT’s udgifter, idet Udenrigsministeriet på dette tidspunkt frarådede at rejse til Spanien.

 

Når FT havde accepteret flyselskabets tilbud om en ny rejse, havde FT derved bidraget til at begrænse selskabets tab. Flertallet anførte i tilknytning hertil, at selskabet måtte have en forventning om, at FT ville benytte erstatningsrejsen indenfor en relativ kort tidshorisont efter den oprindelige aflysning, og at det måtte være forventeligt for selskabet, at erstatningsrejsen ligeledes kunne blive aflyst pga. Covid-19 pandemien.

 

Som følge heraf fandtes FT berettiget til at få dækning for afbestillingen af rejsen i oktober 2020, idet erstatningen dog ikke kunne overstige det beløb, som FT oprindelig ville have været berettiget til at få refunderet i anledning af afbestillingen af rejsen i april 2020.

 

Flertallet lagde vægt på at afbestillingsårsagen i oktober 2020 var den samme som afbestillingen af rejsen i april 2020 (Covid-19), og at FT havde forsøgt at begrænse selskabets tab ved at acceptere tilbuddet om erstatningsrejse i stedet for at kræve erstatning fra selskabet, hvorved selskabet ikke blev stillet dårligere end ved aflysnignen i marts 2020.

 

Mindretallet angav, at Udenrigsministeriet på bestillingstidspunktet den 22. marts 2020 frarådede al unødig indrejse til Spanien pga. Covid-19 og det forhold, at betingelserne ikke indeholdt en bestemmelse om (manglende) dækning, hvis hændelsen var indtrådt før rejsens bestilling kunne ikke føre til andet resultat. Tilsvarende gjaldt det forhold, at rejsevejledningen løbende var blevet opdateret gennem 2020, hvor Spanien periodevis ikke havde været orange/rød markeret.

 

Kommentarer

 

Spørgsmålet om dækning af rejser bestilt efter Covid-19 epidemiens udbrud og muligheden for at ”forudse”, hvornår rejsevejledningerne ville blive ændret, har fyldt en del hos rejseforsikringsselskaberne.

 

Flertallets konkrete resultat forekommer korrekt netop under hensyntagen til, at FT kunne have opnået dækning fra selskabet i forbindelse med aflysningen af den oprindelige rejse i marts 2020. Spørgsmålet er så blot, om FT kunne have begrænset selskabets tab yderligere ved at have anmodet om refusion i marts 2020 i stedet for om booking.

 

Det kan ikke forventes, at resultatet ville være blevet det samme, hvis FT havde søgt refusion for en rejse, der var bestilt (første gang) i marts 2020 og altså dermed købt på et tidspunkt, hvor ingen kendte udstrækningen af rejsevejledningerne pga. Covid-19. Uanset, at rejsevejledningerne i løbet af 2020 (og 2021) har ændret sig af flere omgange, må udgangspunktet i denne situation være, at FT ikke ville kunne opnå krav på dækning, når FT havde bestilt rejsen på et tidspunkt, hvor Udenrigsministeriet frarådede afrejse. Dette gælder uanset, at ingen kunne forudse, hvorledes situationen/rejsevejledningerne ville udvikle sig.

 

Læs kendelsen her

 

AK 92.116 – Dækning for afbestilling af erstatningsrejse, der var bestilt under Covid-pandemien billede

Kontakt os i dag

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål, og vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os