Ankestyrelsen havde afgivet bindende ankeafkald ved at træffe ny afgørelse

Vi har tidligere omtalt forløbet efter KBH Byrets dom af 17. maj 2024, hvor Ankestyrelsen blev dømt til at anerkende, at skadelidte ikke havde noget erhvervsevnetab: Forløbet efter KBH Byrets dom af 14. maj 2024, hvor Ankestyrelsen blev dømt.

Der foreligger nu en endelig – og må man sige – meget usædvanlig afslutning på sagen.

Om ankeafkald

Det følger af retsplejelovens § 370, stk. 5, at ”En part kan give afkald på anke, når dommen er afsagt. Afkaldet skal være udtrykkeligt.”

Betingelsen om, at ankeafkaldet skal være udtrykkeligt, blev tilføjet i forbindelse med domstolsreformen i 2007, og ifølge forarbejderne vil en frivillig opfyldelse af dommen uden forbehold fra domfældtes side eller en opkrævning af et tilkendt beløb uden forbehold fra domhaverens side ikke betragtes som et ankeafkald.

Spørgsmålet er herefter, hvor grænsen går. Hvornår er der tale om en indirekte tilkendegivelse, der ikke med fornøden sikkerhed udgør et ankeafkald, og hvornår er tilkendegivelsen tilstrækkelig udtrykkelig?

I U 2015.1079 Ø, som udsprang af en retssag anlagt mod en ejerforening af nogle af foreningens medlemmer, fandtes der at foreligge et udtrykkeligt ankeafkald, da der blev truffet beslutning på en generalforsamling om ikke at anke dommen, hvilket sagsøgerne (der var til stede) var bekendt med, og da bestyrelsen herefter rekvirerede kontonummer under henvisning til ”den afsluttede retssag”.

Omvendt fandtes der i U 2016.3514 V ikke at foreligge et udtrykkeligt ankeafkald blot ved at den domfældtes advokat rekvirerede kontonummer og meddelte, at domsbeløbet ville blive betalt.

Den konkrete sag

I nærværende sag havde vi på vegne et forsikringsselskab udtaget stævning mod Ankestyrelsen med påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at tilskadekomne ikke havde pådraget sig et midlertidigt erhvervsevnetab som følge af en arbejdsskade. Københavns Byret afsagde dom den 17. maj 2024, hvorefter Ankestyrelsen skulle anerkende, at tilskadekomne ikke havde pådraget sig et midlertidig erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden i den nærmere angivne periode.

Som vi tidligere har omtalt, traf Ankestyrelsen efter dommen ny afgørelse og angav heri ”Ankestyrelsen tager dommen til efterretning, og har derfor truffet en ny afgørelse. Resultatet er: Du har ikke pådraget dig et midlertidig erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden den [dato]…”

Det var derfor noget overraskende, da Ankestyrelsen v/Kammeradvokaten desuagtet fremsendte ankestævning få uger senere.

Efter indgivelse af ankestævning traf Ankestyrelsen nogle uger senere ny afgørelse, hvorefter ”Vi har i afgørelse af [dato] ved en fejl taget dommen til efterretning. Vi har nu truffet ny afgørelse i din sag. Resultatet er: Vi ophæver vores afgørelse af [dato].”

Vi gjorde så på vegne forsikringsselskabet gældende, at Ankestyrelsens første afgørelse efter dommens afsigelse var et ankeafkald, og påstod derfor sagen afvist.

Spørgsmålet blev udskilt til selvstændig behandling, og under sagens behandling gjorde Ankestyrelsen blandt andet gældende, at der var tale om en fejlekspedition i Ankestyrelsen, der skulle anses som en nullitet.

Det blev også gjort gældende, at tilkendegivelserne i den nye afgørelse ikke udgjorde et udtrykkeligt ankeafkald som omhandlet i retsplejelovens § 370, stk. 5, da afgørelsen efter Ankestyrelsens opfattelse ikke indeholdt nogen tilkendegivelse om, at Ankestyrelsen havde givet afkald på at anke af dommen. Ankestyrelsen gjorde derfor gældende, at tilkendegivelse om at tage byrettens anerkendelsesdom til efterretning allerhøjst var sammenlignelig med en domfældts frivillige opfyldelse af en fuldbyrdelsesdom.

Forsikringsselskabet gjorde her overfor gældende, at den første afgørelse var resultatet af egentlig sagsbehandling hos Ankestyrelsen og ikke en egentlig fejlekspedition, og at Ankestyrelsens udtrykkelige tilkendegivelse om at tage dommen til efterretning og i samme forbindelse træffe ny afgørelse om, at tilskadekomne ikke havde pådraget sig et midlertidigt erhvervsevnetab, var tilstrækkelig udtrykkelig til at opfylde betingelserne i § 370, stk. 5.

Landsretten fandt – i overensstemmelse med vores anbringender – at omstændighederne i forbindelse med fremsendelsen af den nye afgørelse af Ankestyrelsen til skadelidte og i kopi til forsikringsselskabet måtte anses som et ankeafkald, og at Ankestyrelsens oplysninger om ekspeditionerne i forbindelse med afgørelsen ikke kunne føre til andet resultat, hvorfor anken blev afvist.

ARKs bemærkninger

Det er et grundlæggende princip i dansk retspleje, at en part som udgangspunkt har ret til at få sin sag prøvet ved to instanser. Det er derfor rimeligt at stille visse kvalitative krav til et ankeafkald, således at der ikke er tvivl om, at parten har haft til hensigt at frafalde anke.

Omvendt er beslutningen om at anke en disposition, som den domfældte part har fuld rådighed over, og den domfældte part kan derfor træffe beslutning om ikke at anke, også uden at afvente udløbet af ankefristen. Der er derfor ikke noget til hinder for, at der kan afgives bindende meddelelse til modparten om denne beslutning inden ankefristens udløb.

Udfordringen består oftest i at klarlægge, hvornår en tilkendegivelse eller disposition fremtræder med fornøden klarhed til at være et ”udtrykkeligt ankeafkald”. Der ligger heri ikke et krav om, at tilkendegivelsen nødvendigvis skal indeholde en specifik formulering om afkald af anke.

En meddelelse om at dommen tages til efterretning indebærer efter en naturlig, sproglig forståelse af formuleringen nødvendigvis, at dommen ikke ankes, hvilket ifølge Østre Landsret var tilstrækkeligt udtrykkeligt til at opfylde betingelsen i § 370, stk. 5.

Med henblik på at minimere risikoen for en tvist omkring forståelsen af den domfældte parts ankehensigt er det tilrådeligt, at den nærmere formulering nøje overvejes i den dialog, der måtte være mellem parterne efter afsigelse af dom og frem til ankefristens udløb.

En bemærkning om at der ikke er taget stilling til anke eller om, at en disposition ikke kan betragtes som ankeafkald kan afbøde en del misforståelser. Og gives der et egentligt ankeafkald er det naturligvis også vigtigt at gøre sig klart, at beslutningen ikke kan fortrydes og omgøres, hvis modparten gør gældende, at sagen skal afvises.

Sagen blev for forsikringsselskabet ført af advokat Anja Hejde, der står til rådighed for spørgsmål eller kommentarer til dommen.

Østre Landsret dom af 13. maj 2025.