Skrevet af Thomas Leth Pedersen

Arbejdsgiver frifundet for ansvar i forbindelse med ansats instruktionsstridige adfærd

Retten i Lyngby har den 11. februar 2022 afsagt dom i en sag om, hvorvidt en arbejdsgiver var ansvarlig for en løfteskade, som en ansat var udsat for i forbindelse med arbejde i arbejdsgiverens konditori.

 

Sagens omstændigheder

 

Skadelidte skulle i 2019 flytte en dejkedel med en anslået vægt på cirka 30 kilo fra en røremaskine. Hun pådrog sig herved en diskusprolaps i lænderyggen, der blev anerkendt som en arbejdsskade af AES, som også fastsatte det varige mén til 5%. Skadelidte havde arbejdet med denne maskine dagligt i næsten 3 år.

 

Det var i en arbejdspladsvurdering fra 2016 blevet indskærpet over for konditoriets ansatte, at man altid skulle anvende løftemaskinen, når der skulle flyttes dejkedler.

 

Skadelidte rettede herefter krav om godtgørelse for svie og smerte mod arbejdsgiveren under henvisning til, at denne var ansvarlig for hendes tilskadekomst og gjorde i den forbindelse gældende, at

 
  1. det ikke var muligt at anvende tekniske hjælpemidler til løft ved den pågældende røremaskine grundet trange pladsforhold

  2. hun ikke havde fået instruktion i korrekt løfteteknik

 

Der blev under sagen fremlagt både videoer og billeder, som viste henholdsvis røremaskinens placering i konditoriet samt løftemaskinens anvendelse ved den pågældende røremaskine. Af videomaterialet – som ubestridt var optaget efter skadelidtes tilskadekomst – fremgik det, at løftemaskinen kunne anvendes ved røremaskinen. Skadelidte gjorde heroverfor gældende, at røremaskinen – efter hendes tilskadekomst – var blevet flyttet, således at der nu kunne anvendes tekniske hjælpemidler.

 

Under hovedforhandlingen blev ført en lang række vidner, som havde modstridende forklaringer om, hvorvidt det var muligt at anvende løftemaskinen ved røremaskinen, ligesom det af flere vidner blev bestridt, at røremaskinen var blevet flyttet. Hovedparten af vidnerne samt skadelidte bekræftede, at man under uddannelsen til både bager og konditor blev instrueret i løfteteknik, ligesom de bekræftede, at løftemaskinen var nem at anvende.

 

Skadelidte oplyste desuden, at hun tidligere havde bedt sine kolleger om hjælp til tunge løft, men at hun på skadedagen ikke havde mulighed for at få hjælp af sin kollega, da kollegaen havde en dårlig dag. Dette blev dog ikke bekræftet ved de øvrige forklaringer i sagen.

 

Rettens begrundelse og resultat

 

Retten lagde til grund, at der var tale om en arbejdsopgave, som skadelidte var rutineret i, da hun havde udført denne dagligt i næsten 3 år, ligesom både røre- og løftemaskinen var helt enkle at betjene. Retten fandt herefter ikke, at skadelidte manglede oplæring eller instruktion i at anvende maskinerne.

 

Retten fandt det ikke godtgjort, at skadelidte ikke var bekendt med, at hun skulle anvende løftemaskinen eller løfte i fællesskab med andre, ligesom retten lagde til grund, at skadelidte havde en vis viden om korrekt løfteteknik, som hun havde opnået via sin uddannelse.

 

Endelig fandt retten det ikke dokumenteret, at røremaskinen var blevet flyttet efter skadelidtes tilskadekomst og fastslog herefter, at sagsøgte ikke havde handlet ansvarspådragende eller i øvrigt bar ansvaret for skaden, hvorfor sagsøgte blev frifundet.

 

Kommentarer

 

Der gælder antageligevis et skærpet arbejdsgiveransvar i forhold til de skader, lærlinge pådrager sig i deres lærlingetid. Dommen ændrer ikke ved dette udgangspunkt, men illustrerer imidlertid ganske godt, at der kan trækkes en grænse ved ukomplicerede og rutineprægede arbejdsopgaver, som ikke kræver særlig instruktion, og hvor der i øvrigt er stillet relevante, tekniske hjælpemidler til rådighed. Ydermere må det tillægges vægt, hvis der er tale om en arbejdsopgave, som den tilskadekomne har fået undervisning i.

 

At den tilskadekomne er lærling eller under oplæring i øvrigt udelukker dermed ikke, at en konkret arbejdsopgave fortsat kan anses som rutinemæssig og ukompliceret, hvilket efter fast retspraksis vil mindske kravene til arbejdsgiverens instruktions- og tilsynsforpligtelse.

 

Samtidig understreger dommen, at det er den skadelidte, som skal løfte bevisbyrden for, at det ikke er muligt at anvende tekniske hjælpemidler, som er stillet til rådighed, ligesom den kan tages som udtryk for, at der skal meget til for at statuere ansvar, når skaden kunne være undgået ved brug af et tilgængeligt teknisk hjælpemiddel.

 

Det er ARK’s opfattelse, at dommen er helt i tråd med hidtil gældende praksis på området.

 

Eventuelle spørgsmål til dommen kan rettes til adv.fm. Thomas Leth Pedersen, som repræsenterede arbejdsgiveren i sagen. Det bemærkes, at ankefristen endnu ikke er udløbet.

 

Læs dommen her

 

(Den vedhæftede dom er ved en fejl dateret den 13. januar 2022 – den blev rettelig afsagt 11. februar 2022)

Arbejdsgiver frifundet for ansvar i forbindelse med ansats instruktionsstridige adfærd billede

Kontakt os i dag

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål, og vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os