KBH Byrets dom af 19/6/2019 – Erstatningskrav forældet, da suspensionsaftale var udløbet ved sagsanlæg
Sagens faktum:
Et ansvarsselskab for nogle grundejere anerkendte erstatningsansvaret for en hændelse (glatføreuheld), som skete den 1. februar 2013.
Der opstod efterfølgende tvist om årsagssammenhæng og kravets størrelse, hvorfor parterne blev enige om at indhente en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), dengang Arbejdsskadestyrelsen).
Den 26. maj 2016 sendte selskabet en e-mail til sagsøgers advokat med ordlyden ”Vi bekræfter hermed, at vi suspenderer forældelsen til 1 år efter Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse foreligger.”
Den 17. august 2017 kom AES med den vejledende udtalelse, hvorefter det varige mén blev sat til under 5% og EET til under 15%. Sagsøger anmodede imidlertid egenhændigt AES om en revurdering, hvorforefter AES den 22. september 2017 fremkom fastholdt den tidligere udtalelse.
Den 5. oktober 2017 meddelte selskabet sagsøger, at sagen var lukket, hvorefter parterne havde en kort korrespondance, der blandt andet vedrørte sagsøgers ønske om endnu en forelæggelse for AES, hvilket selskabet afviste, ligesom sagsøger anmodede om dækning af advokatomkostninger.
Den 21. september 2018 udtog sagsøger stævning mod selskabet med påstand om blandt andet godtgørelse for et betydeligt varigt mén samt svie og smerte. Selskabet gjorde gældende, at sagen var forældet, idet den var anlagt mere end 1 år efter AES første vejledende udtalelse, jf. den indgåede suspensionsaftale.
Heroverfor gjorde sagsøger blandt andet gældende, at der havde været igangværende forhandlinger, som først var afsluttet med selskabet endelige afvisning af 5. oktober 2017. Til støtte herfor gjorde sagsøger tillige gældende, at forældelsesloven har forrang ift. en indgået suspensionsaftale.
Rettens begrundelse
Retten fandt at parternes suspensionsaftale havde forrang, hvorfor forældelsesfristen udløb den 17. august 2018 i overensstemmelse med aftalen.
Retten bemærkede i tillæg hertil, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at sagsøger egenhændigt på ny havde forelagt sagens for AES, ligesom det ikke havde nogen betydning, at parterne havde haft en vis korrespondance i tiden efter den 5. oktober 2017.
Kommentar
Dommens resultat er i overensstemmelse med praksis, hvorefter en klar suspensionsaftale indgået i fællesskab mellem parterne har forrang i forholdt til øvrige, lovfæstede forældelsesregler, herunder både forældelsesloven. Der kan i den forbindelse henvises til ARK’s nyhedsbrev om Retten i Odenses dom af 27. maj 2019.
Det vides endnu ikke, om dommen ankes af sagsøger.
Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokat Nanna Baade.