Ny landsretsdom definerer beviskravene ved faldskader relateret til bygningsindretninger
Østre Landsret har den 20. december 2021 afsagt dom i en sag, om en arbejdsgiver var ansvarlig for faldskade under en firmafest, hvor en ansat efter eget udsagn trådte ned på et metaltrin, da hun skulle udenfor, hvorefter trinnet ifølge medarbejderen tippede.
Retten på Frederiksberg har ved dom af 3. august 2020 frifundet arbejdsgiveren for ansvar, og de rejste krav for godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Byretten fandt, at det opsatte trin udgjorde en sædvanlig indretning, som ikke medførte særlige krav til arbejdsgiver vedrørende instruktion og tilsyn.
Grundet skiftende og varierende forklaringer fra medarbejderens side samt manglen på sikre vidneforklaringer angående årsagen til uheldet, var medarbejderens bevisbyrde ikke løftet.
Omtale af byrettens dom kan ses her
Medarbejderen (der var repræsenteret af sin fagforening) ankede dommen med det hovedargument, at trinnet udgjorde en farlig indretning og dermed et uforsvarligt forhold, da denne ikke var fastgjort, og at arbejdsgiver var underlagt et strengt culpaansvar herfor.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med henvisning til, at trinnet måtte anses som en sædvanlig og generelt ufarlig indretning. Landsretten fandt endvidere, at der bestod så væsentlig usikkerhed omkring selve årsagen til falduheldet, at medarbejderens bevisbyrde som kravstiller alene af denne årsag ikke kunne anses for at være løftet.
Kommentar
Med dommen fastslog landsretten, at beviskravene i forhold til krav vedrørende uheld relateret til helt almindelige bygningsindretninger er forholdsvis tunge for kravstiller. Er der usikkerhed omkring årsagen til et uheld, herunder manglende overensstemmelse mellem de respektive parters og vidners forklaringer om en hændelse, så bør der ikke statueres ansvar.
I den konkrete sag var der væsentlige afvigelser mellem forklaringerne, såvel mellem de enkelte personers forklaringer for byret henholdsvis landsret, som mellem de respektive udlægninger af det hændte.
Ganske i overensstemmelse med retspraksis konkluderede landsretten ved stadfæstelsen af byrettens dom, at der ikke var ført bevis for, at medarbejderens uheld skyldtes forhold, som arbejdsgiveren kunne gøres ansvarlig for.
Landsrettens dom indeholder en række anvendelige betragtninger om blandt andet ansvarsnormen for indretning af arbejdspladsen samt beviskrav vedrørende årsag til et uheld, som er anvendelige i tilsvarende sager.
Eventuelle spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Joakim Bondesen, der førte sagen for arbejdsgiver for landsretten, mens sagen for byretten blev ført af advokat Pia Skotte Winsløw (Tryg Forsikring).
