ØLD af 22/2/202019 – Erstatningskrav efter ulykke den 30/9/11 var forældet ved sagsanlæg den 5/11/14
Østre Landsret har den 22. februar 2019 afsagt dom om begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen efter både forældelseslovens (FOL) § 2, stk. 4 og forsikringsaftalelovens (FAL) § 29, stk. 5.
Spørgsmålet var, om forældelse af skadelidtes krav indtrådte 3 år efter forsikringens anerkendelse af skaden ved brev af 4. oktober 2011, eller om begyndelsestidspunktet for den 3-årige forældelse var udskudt eller suspenderet til et senere tidspunkt, herunder som følge af skadelidtes ukendskab til kravet.
Sagens faktum
Skadelidte blev den 30. september 2011 påkørt bagfra med en fart på mellem 60-80 km/t, hvorved han blev påført et indirekte nakketraume.
Skadelidte oplyste, at han inden for den første ½ time efter ulykken fik nakkesmerter som forværredes over det det næste døgn, hvorfor han dagen efter trafikulykken henvendte sig til vagtlægen.
Den 4. oktober 2011 anerkendte forsikringsselskabet erstatningsansvaret og udbad sig yderligere oplysninger for at kunne bedømme omfanget af personskaden.
Skadelidte udfyldte spørgeskemaer, heriblandt et den 13. oktober 2011, hvori det blev anført, at skadelidte ønskede at rejse krav på grundlag af 70-100 % invaliditet.
Efter indhentelse af yderligere dokumentation, der blandt andet viste, at skadelidte kort tid efter trafikulykken var blevet indlagt på psykiatrisk sygehus som følge af forudbestående psykiske gener, udbetalte forsikringsselskabet den 29. oktober 2012 et mindre godtgørelsesbeløb for svie og smerte.
Den 13. februar 2013 afviste forsikringsselskabet i det hele yderligere krav fra skadelidte.
Skadelidte, der mente at være berettiget til yderligere godtgørelser for svie og smerte samt godtgørelse for varigt mén anlagde retssag den 5. november 2014.
Forsikringsselskabet gjorde gældende, at kravet var forældet, idet forældelse efter FOL § 2, stk. 4 indtrådte den 30. september 2014 (3 år efter skadens indtræden) og idet forældelse efter FAL § 29, stk. 5, indtrådte den 4. oktober 2014 (3 år efter forsikringsselskabet anerkendelse af ansvaret).
Skadelidte angav, at han ikke havde kunne indse skadens omfang (og kravet) før lang tid efter trafikulykken, hvorfor forældelsen måtte være suspenderet.
Sagen blev forelagt Retslægerådet ad to omgange, der blandt andet udtalte at ”Retslægerådet vurderer, at sagsøgers gener/klager angivet i de 2 spørgeskemaer i 2011 stort set er identiske med de gener, sagsøger har angivet i seneste lægelige materiale med undtagelse af åndedrætsbesvær og nedsat syn.”
Retten på Frederiksberg fandt, at kravet på godtgørelse for svie og smerte var forældet, idet skadelidte allerede dagen efter ulykken henvendte sig med smerter, ligesom han den 11. oktober 2011 henvendte sig til egen læge med smerter og desuden anførte gener efter ulykken i spørgeskemaerne, som var blevet indsendt til forsikringsselskabet den 13. og 19. oktober 2011.
Byretten fandt imidlertid, at kravet på godtgørelse for varigt mén var forældet, da det ikke på skadestidspunktet havde været påregneligt for skadelidte, at trafikulykken ville medføre varige mén. Retten lagde blandt andet vægt på, at Retslægerådet havde udtalt, at helbredstilstilstanden først var blevet af varig karakter cirka 12 måneder efter trafikulykken og at prognosen for whiplash-skader viste, at kun cirka 10 % giver varige skader.
Forsikringsselskabet ankede sagen til Østre Landsret, der i modsætning til byretten fandt, at også kravet på varigt mén var forældet. Landsretten lagde vægt på, at skadelidte i umiddelbar tilknytning til skaden havde haft gener, som – ifølge Retslægerådet – ikke havde udviklet sig over tid, og at der derfor ikke var grundlag for suspension af forældelsesfristen.
Kommentar
Dommen viser, at det ikke er en nødvendig betingelse for forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, at skaden med sikkerhed har manifesteret sig i varige følger, hvilket oftest vil været tilfældet længe efter – typisk mindst et år efter – skadens indtræden.
Det er derimod tilstrækkeligt, at skadens følger har vist sig i et omfang, der gør det påregneligt for skadelidte, at der kan være varige følger forbundet med skaden.
Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokat Filip Augustin Hansen.
For yderligere oplysninger om dommen kan advokat Nanna Baade kontaktes på nba@arklaw.dk
