Principiel Højesteretsdom af 12/10/202020 om ledningsejerloven
Den 31. oktober 2019 omtalte vi på vores hjemmeside Vestre Landsrets dom af 3. oktober 2020 vedrørende fortolkningen af begrebet ”gravearbejder” i ledningsejerlovens § 9 i forbindelse med en kommunal arbejdsmaskines beskadigelse af et TDC-kabel under grøfterensning.
Dommen frifandt kommunen, idet grøfterensning ikke kunne anses for gravearbejder i ledningsejerlovens forstand, og derved var det ikke pligt il at indhente ledningsoplysninger efter loven.
Dommen blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret, og hvor sagens principielle karakter blev illustreret af, af Kommunernes Landsforening biintervenerede til støtte for kommunen og Teleindustrien til støtte for TDC.
Højesteret stadfæstede med dommerstemmerne 3-2 landsrettens dom, og såvel flertallets som mindretallets præmisser er særdeles velskrevne, idet det samtidig er værd at hæfte sig ved, at de to første-voterende dommere ville give TDC medhold.
Flertallet angav, at en grøfterenser, som maksimalt ”borede” sig 8-10 cm ned under overfladen i forbindelse rensning af grøfter ikke kunne anses som ”gravearbejder” i lovens forstand med bl.a. følgende begrundelse:
”Det er efter vores opfattelse nærliggende ud fra en naturlig sproglig forståelse af ordet ”gravearbejder”, at udtrykket ikke omfatter overfladiske jordarbejder, og de eksempler på gravearbejder, der er nævnt i lovens forarbejder, vedrører heller ikke sådanne arbejder.”
Dermed fandt flertallet ikke, at kommunen forud for arbejdets påbegyndelse havde pligt til at søge oplysninger i LER-registeret, og dermed heller ikke, at der var handlet ansvarspådragende af kommunen ved undladelse heraf.
Mindretallet fandt, at grøfterensningen som udgangspunkt måtte anses for omfattet af forespørgselspligten i lovens § 9, stk. 1 medmindre arbejdet var udtrykkeligt undtaget, og udtalte herom i præmisserne:
”Ved en ændring i 2009 blev lovens anvendelsesområde udvidet, og der blev samtidig i lovens § 9, stk. 2, indført en bemyndigelse til at undtage visse former for gravearbejde fra forespørgselspligten. Det fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse, at almindelig jordbearbejdning og overfladisk gravearbejde i landbrug og private haver og lignende ville blive undtaget. Også almindelig jordbearbejdning og overfladisk gravearbejde er således ”gravearbejde” i lovens forstand og dermed omfattet af forespørgselsordningen, medmindre det pågældende arbejde er undtaget i medfør af reglen i § 9, stk. 2.”
Under hensyntagen til oplysningerne om, at grøfterenseren blev anvendt hvert andet år og ved hver anvendelse ville ændre grøftens profil, fandt mindretallet arbejdet omfattet af pligten til forespørgsel i LER-registeret i § 9, stk. 1.
Kommentar:
Præmisserne i henholdsvis flertallets og mindretallets votum er en særdeles interessant ”øvelse” i forhold til ordlydsfortolkning contra formålsfortolkning. Når det så er sagt, så er der næppe tvivl om, at en domfældelse af kommunen ville have ført til et betydeligt administrativt merarbejde med indhentelse af oplysninger fra LER-registereret ikke blot ved f.eks. grøfterensning, men et stort antal yderligere mindre vedligeholdelsesarbejder.
Sagen er for kommunen ført af advokat Jacob Fenger og for TDC af advokat Rene Offersen.
