Retten i Koldings dom af 29/1/2026 – Nedsættelse af mén og EET efter ASL samt tilbagebetaling af méngodtgørelse efter OBS af skadelidte
Retten i Kolding afsagde den 29. januar 2026 en ganske interessant dom, der stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse. Det er ikke usædvanligt at en afgørelse fra Ankestyrelsen opretholdes ved retslig prøvelse heraf, men det er ikke hver dag, at en afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt méngodtgørelse på baggrund af et forsikringsselskabs observationer prøves (og opretholdes) af retten.
Sagens baggrund
Skadelidte (SKL) skar sig under arbejde i 2 fingre i maj 2015 og blev efterfølgende operereret to gange for en seneruptur i 3. Finger og et sår på 4. Finger. AES fastsatte ménet til 8%, men Ankestyrelsen (AST) nedsatte menet til 5%. Der blev lagt vægt på, at SKL’s betydelige smerter fra højre arm og skulder skyldtes andre forhold end den (begrænsede) fingerskade.
Efter indhentelse af en speciallægeerklæring i april 2018 fastsatte AES ménet til 35% med henvisning til, at SKL havde udviklet CRPS med reelt funktionstab af hele højre arm. Dette uanset, at der ikke ved den objektive undersøgelse blev konstateret atrofi. Afgørelsen blev stadfæstet af AST i juni 2019 med bl.a. Følgende begrundelse:
“Vi er opmærksomme på, at der i forbindelse med speciallægeundersøgelsen den 3. april 2018 ikke er konstateret svind af muskelmasse ved sammenligning af højre og venstre arms omfang. Dette tillægger vi ikke afgørende betydning i forhold til vurderingen af ménets størrelse, da der samtidigt er oplysninger om væskeophobning, som er en sandsynlig forklaring den manglende målbare muskelsvind”
Forsikringsselskabet foretog udbetaling af godtgørelsen for varigt mén, men foretog i en uge i slutningen af oktober 2019 observationer af SKL og begærede herefter i december 2019 om genoptagelse af sagen. Observationerne viste SKL med omfattende brug af højre arm, herunder under indkøb, bærende på isoleringsplader og metallister, under påspænding af en trailer mv.
SKL blev i december 2019 (uden kommunens kendskab til observationerne) tilkendt førtidspension med henvisning til, at han havde konstante smerter under et praktikforløb, og at han på mødet med kommunen fremstod “svært smerteplaget, forpint, udtrættet og opgivende. Der ses efter kort tids møde, ca, 10. min, at du mister fokus og koncentration.”
Efter anmodningen om genoptagelse foranledigede AES i oktober 2021 speciallægeerklæring indhentet, der bl.a. Konstaterede, at der ikke var atrofi i højre skulder/arm i forhold til venstre arm. Herefter anførte speciallægen i konklusionen, at der var “betydelig diskrepans mellem skadelidtes anførsel af slet ikke at kunne bruge sin højre hånd med den objektive undersøgelse, hvor der er normal trofik af muskulatur og dermed ikke tegn på manglende brug af ekstremiteten”.
Om vurderingen af videooptagelserne angav speciallægen bl.a. At videoklippene bekræftede “…ovenstående konklusion, idet personen på videoklippene tydeligt har en brugbar grad af funktion af sin højre hånd, der både bruges til at trække tunge ting i form af en trailer og bruges med god finmotorisk funktion til at ryge cigaretter samt håndtere mobiltelefon og bilnøgler.”
I december 2022 nedsatte AES skadelidtes mén til 12% særligt med henvisning til OBS-materialet og speciallægeerklæringen. AES pålagde SKL at tilbagebetale forskellen mellem 35% og 12%. Afgørelsen blev påklaget af SKL. Efterfølgende fastsatte AES i juni 2023 skadelidtes EET til 30%, hvilken afgørelse blev påklaget af ASL-selskabet.
I maj 2024 stadfæstede ASL afgørelsen om varigt mén, men nedsatte EET til 15% (bl.a. Efter forelæggelse for AST’s speciallægekonsulent). Af afgørelsen om tilbagebetaling fremgik bl.a., at AST vurderede, at skadelidte
“…mod bedre vidende har afgivet urigtige oplysninger, og at disse urigtige oplysninger førte til, at AES den 20. juni 2019 traf en anden afgørelse end de ville have gjort, hvis de havde haft de rigtige oplysninger. Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at du ikke kunne være i tvivl om at speciallægeerklæringen af 7. april 2018 fra XX skulle bruges i forbindelse med AES vurdering af hvilken godtgørelse og erstatning du skulle have som følge af den anerkendte arbejdsskade.”
SKL udtog herefter stævning mod Ankestyrelsen og ASL-selskabet biintervenerede til støtte for AST.
Byrettens dom
Under byretssagen fastholdt SKL, at hans højre arm reelt var ubrugelig pga. CRPS-relaterede smerter. Han angav, at OBS-materialet ikke var i strid med hans gener, og han angav, at han tog dobbelt dosis af medicin, hvilket medførte, at han i perioder kunne bruge armen mere som set på observationerne.
Speciallægen, der havde undersøgt SKL, fastholdt konklusionerne i sin erklæring, herunder at SKL havde CRPS, men at der var tydelig diskrepans mellem SKL’s angivelser og de objektive fund. Speciallægen afviste SKL’s forklaring om, at dobbelt dosis medicin kunne forbedre SKL’s funktionsevne.
Retten angav i præmisserne – efter en gennemgang af sagsforløbet – at “efter forevisning af overvågningsvideoerne tiltræder retten Ankestyrelsens vurdering af, at skadelidtes funktionsniveau fremstår væsentlig bedre end de beskrivelser, der fremgår af speciallægeerklæringerne, oplysningerne i forbindelse med førtidspensionstilkendelsen, og skadelidtes egne oplysninger og forklaring herom. Retten finder desuden denne vurdering underbygget ved vidnet speciallægens forklaring.” Retten afviste i tilknytning hertil SKL’s forklaring om indtagelse af dobbelt medicin som forklaring på forbedret funktionsevne.
Herefter anførte retten, at da der ikke var kommet nyt frem under sagen, fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens skøn over ménet og erhvervsevnetabet.
For så vidt angår spørgsmålet om tilbagebetaling, anførte retten, at SKL vidste, at speciallægeundersøgelsen i april 2018 skulle bruges i arbejdsskadesagen, og at han havde fastholdt, at der ikke har været bedring af hans tilstand i perioden mellem de to speciallægeerklæringer fra henholdsvis 2018 og 2021. Herefter anførte retten følgende:
“Retten finder det derfor godtgjort, at skadelidte allerede i april 2018 havde et væsentligt højere funktionsniveau end oplyst, navnlig for så vidt angår højre albue og skulder, og at han derfor bevidst har overdrevet sine helbredsmæssige problemer”.
På den baggrund finder retten det bevist, at skadelidte mod bedre vidende har afgivet urigtige oplysninger, der har ført til, at Ankestyrelsen den 20. juni 2019 traf en afgørelse, som man ikke ville have truffet, hvis man havde haft de rigtige oplysninger, og at skadelidte herved uberettiget fik udbetalt en højre godtgørelse for varigt men.
Retten tiltræder derfor Ankestyrelsens afgørelse om, at skadelidte kan afkræves tilbagebetaling af differencen i godtgørelse for varigt mén mellem 35%, som blev udbetalt og 12% som skadelidte var berettiget til, jf. arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, nr. 2.”
Kommentar
Afgørelsen fra Ankestyrelsen hører til blandt de få, hvor arbejdsskademyndighederne med henvisning til SKL’s onde tro har pålagt SKL tilbagebetaling efter SKL § 40a. Og byrettens dom hører til ed endog færre retsafgørelser, der fastholder en sådan afgørelse, som i det væsentligste hviler på forsikringsselskabets undersøgelser.
Særligt er det værd at hæfte sig ved, at der ved afgørelsen blev lagt udtrykkeligt vægt på, at SKL selv fastholdt, at hans tilstand ikke var bedre mellem de to speciallægeerklæringer, hvor den objektive undersøgelse var for så vidt identisk, men hvor speciallægens konklusion i 2021 var væsentligt anderledes end i erklæring fra 2018, uanset at det også i erklæringen fra 2021 blev fastholdt, at SKL havde CRPS. Den reelt eneste forskel i bedømmelsesgrundlaget i de to speciallægeerklæringer var selskabets observationsmateriale.
Forhåbentlig kan dommen – i tillæg til Højesterets dom af 8. januar 2026 – medvirke til, at arbejdsskademyndighederne i højere grad inddrager, om der kan være nogen medicinsk (rimelig) årsag til en pludselig og markant forbedring af skadelidtes funktionsevne i forhold til det, der oplyses af skadelidte og i øvrigt lægges til grund af myndighederne (herunder skadelidtes hjemkommune), når der foretages en bedømmelse efter ASL § 40a.
Advokat Jesper Ravn har i sagsforløbet bistået ASL-selskabet, herunder ved biinterventionen. Dommen er ikke anket.
Læs dommen her