Velkommen til ARK Advokatpartnerselskab
Nyt navn
Ny holdopstilling
Samme adresse
Samme kvaliteter
Vi er stolte over, at vi fra den 1. oktober 2018 kan præsentere vores nye navn: ARK Advokatpartnerselskab.
Vi tager udgangspunkt i fokus på vores stærke fundament i den danske forsikringsbranche, men har et klart international udsyn og et omfattende netværk af internationale samarbejdspartnere.
Vi er fortsat baseret på adressen Esplanaden 8A, 1263 Kbh. K, og vi står fortsat for de kvaliteter, som har gjort os til Danmarks største specialistkontor indenfor forsikrings- og erstatningsretten.
Samtidig er ARK en ny begyndelse, og vi er stolte over at kunne byde velkommen til advokat Laura Kragh og advokat Anders Thorsen som nye partnere i ARK.
Advokat Laura Kragh har været hos os, siden hun i 2005 blev ansat som advokatfuldmægtig. Laura arbejder primært med professionelt ansvar, herunder advokat-, revisor og bestyrelsesansvar samt arkitekt- og ingeniøransvar. Herudover arbejder Laura med financial lines tillige med bygningsforsikring, arbejdsskader og personskader.
Advokat Anders Thorsen kom til os som advokat i januar 2009. Anders arbejder primært med nationale og internationale erhvervs- og produktansvarssager, bygningsskader, entrepriseforsikring samt regres. Herudover beskæftiger Anders sig med tilstødende forsikringsområder som miljøforsikring.
Og endelig byder vi velkommen til hele 3 nye jurister, nemlig advokatfuldmægtig Nanna Baade, der kommer fra en stilling som 3. års fuldmægtig hos Ehmer & Pramming advokatfirma samt advokatfuldmægtig Julie Hvid Thøgersen og advokatfuldmægtig Nathalie Sabbagh, der tiltræder som 1. års fuldmægtige.
Nyt hovednummer er tlf.: 3333 1000 og online på www.arklaw.dk
Vi glæder os til at byde velkommen i vores velkendte rammer på Esplanaden 8A, 1163 København K.