Københavns Byrets dom af 30/9/25 – Ikke dækning under ulykkesforsikring for dødsulykke ved fald fra 7 meters højde pga. grov uagtsomhed

Københavns Byret har i en ny dom taget stilling til spørgsmålet om grov uagtsomhed efter FAL § 18 i en af de få sager herom, der når domstolene, idet praksis i det væsentligste fastlægges af Ankenævnet for Forsikring.

Sagens baggrund

Forsikrede, der var en erfaren tømrer, døde efter et fald fra en facadelift fra 7-8 meters højde under arbejde på en byggeplads i Nuuk den 16. august 2022.Afdøde var omfattet af en kollektiv ulykkesforsikring med en dødsfaldssum på ca. kr. 1,1 mio. tegnet af hans arbejdsgiver.

Forsikringsselskabet afviste dækning med henvisning til, at ulykken var fremkaldt af afdøde ved grov uagtsomhed. Selskabet gjorde gældende, at ulykken indtrådte under udførsel af en sædvanlig arbejdsopgave i form af ind- og udkraning af materialer i en bygning, som afdøde havde udført forskriftsmæssigt et utal af gange tidlige. Afdøde havde dog den pågældende dag egenhændigt – og i klar strid med instruksen – arbejdet uden anvendelse af sikkerhedsline, ligesom han kort før ulykken selv havde afmonteret et rækværk på en facadelift, der ikke skulle anvendes ved det pågældende arbejde. Ulykken skete, da afdøde faldt igennem åbningen i rækværket.

Boet efter afdøde – med afdødes fagforening som mandatar – udtog stævning mod den kollektive ulykkesforsikring. Fagforeningens advokat anerkendte, at ulykkestilfældet ganske vist skyldes afdødes uagtsomme adfærd, men at afdødes adfærd ikke kunne karakteriseres som grov uagtsomhed, sådan som begrebet er udtrykt i FAL § 18. Anbringendet blev blandt andet støttet på et synspunkt om, at faldulykken reelt var forårsaget af kranførerens voldsomme håndtering af kranen.

Under hovedforhandlingen blev der afhørt en række kollegaer til afdøde i forhold til hændelsesforløbet den pågældende dag. Vidnerne bekræftede, at der var givet instruktioner om sikkerhed ved arbejde i højden, og at afdøde, qua sin erfaring, ikke kunne have været i tvivl om, at han handlede instruktionsstridigt.

Byrettens dom

Byretten foretager i de grundige præmisser en gennemgang af forklaringerne vedrørende gennemførelsen af byggeopgaven og anfører herefter:

”Efter navnlig forklaringen afgivet af vidnet H , der fungerede som kranfører ved udførelse af denne arbejdsopgave, finder retten det bevist, at proceduren – og hermed kravene ved kraning af materialer – var almen kendt viden for medarbejderne på byggepladsen, herunder for Afdøde,
der havde anvendt proceduren flest gange.”

Retten fandt det herefter bevist, at afdøde havde handlet groft uagtsomt, da afdødes adfærd ”på flere helt afgørende punkter var i strid med den faste sikkerhedsprocedure, der var gældende for det pågældende arbejde, og som han – som anført ovenfor – var fuldt ud bekendt med.”

Ud over, at afdøde gennemførte arbejdet uden forudgående godkendelse, så lagde retten særligt vægt på, ”at navnlig den omstændighed, at Afdøde gik ud på platformen uden faldsikring, mens den befandt sig i 7-8 meters højde, og efter, at han havde fjernet dele af rækværket, indebar en så indlysende fare for den indtrådte skade, at Afdøde må anses for at have forvoldt denne ved grov uagtsomhed”.

Kommentar

Under de givne omstændigheder er resultatet næppe i sig selv overraskende, da det efter forklaringerne måtte lægges til grund, at afdødes udførelse af opgaven var åbenlyst farlig, og at han på eget initiativ fjernede enhver faldsikring under udførelse af opgaven. Det forhold, at der var tale om en ansat, som udførte en arbejdsopgave, kunne ikke anses for en formildende omstændighed ved den (objektive) vurdering af uagtsomhedsgraden under ulykkesforsikringen.

Sagen er for ulykkesforsikringen ført af advokatfuldmægtig Jacob Schmidt Madsen. Det vises ikke, om dommen ankes

Læs dommen her,