AES afgørelse af 22/8/24 – EET nedsat til under 15% og tilbagebetaling af EET-ydelser efter OSINT-undersøgelse
Skadelidte (der var i midten af 20’erne) var i 2016 udsat for en arbejdsskade, da hun blev revet i håret af en beboer under arbejde på et bosted. Uanset arbejdsskaden gennemførte skadelidte sin uddannelse til pædagog i 2018. Hun var dog sygemeldt i efteråret 2017 som følge af stress, angst og depression.
En neurologisk speciallægeerklæring fra foråret 2017 konkluderede, at skadelidtes hovedpineanfald var forenelige med migræne, som dog havde yderst tvivlsom sammenhæng til hændelsen. Speciallægen anført videre, at skadelidte havde ”ikke ubetydelig situationsbetinget aggravation”. Af speciallægeerklæringens konklusion fremgik, at ”de akutte forandringer og smerter relateret til bevægeapparatet efter det omtalte burde være formaliseret for længst og er det måske også. De nuværende smerteklage er bestemt ikke entydigt forklaret som forårsaget af arbejdsskaden. Alt (der er sagt) burde blive i orden.”
Skadelidte søgte kun egen læge en enkelt gang i 2018 med angivelse af, at hun angiveligt oplevede tiltagende smerter, og at hun brugte mange timer på at søge arbejde efter færdiggørelsen af uddannelsen. Herefter oplevede skadelidte øjensynlig en markant forværring af sin helbredsmæssige tilstand i 2019 i form af migræne, nakkesmerter, svimmelhed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, lys- og lydskyhed og udstrålende smerter til overekstremiteter, der blev forværret selv ved let fysisk belastning. I tillæg hertil blev skadelidte i sommeren 2019 diagnosticeret med akut belastningsreaktion i relation til hændelsen i 2016 og blev henvist til psykiatrisk udredning. Hun tilkendegav allerede på dette tidspunkt, at hun var mest indstillet på at få førtidspension, og hun tilkendegav overfor psykiateren, at hun kunne se frem til ”såfremt erstatningssagen går hendes vej, til at blive tilkendt kr. 1.-1.500.000”.
Af en ny neurologisk speciallægeerklæring fra efteråret 2019 fremgik, at skadelidte havde konstante smerter i nakken og smerter i venstre skulderregion med diffuse smerter i venstre hånd.
Forværringen af skadelidtes angivne tilstand fortsatte imidlertid, og hun oplevede svimmelhed og generel fysisk usikkerhed, hvorfor hun benyttede en rollator både hjemme og ude.
Af en virksomhedspraktik fra foråret 2020 fremgik betydelige skånehensyn, og at der ikke måtte være belastende arbejdsstillingerne for skulder og nakke, og at løft skulle foretages helt tæt ind til kroppen. Praktikken blev gennemført i skadelidtes ægtefælles virksomhed og viste, at skadelidte alene kunne arbejde ½-1 time om ugen. Den effektive arbejdstid var alene 5-10 % svarende til mindre end 5 minutter om ugen!
Skadelidte blev i slutningen af 2020 (før hun var fyldt 30 år) indstillet til førtidspension, hvilket dog blev afslået af to omgange, idet skadelidte ikke fandtes endelig færdigudredt. Af indstilling til førtidspension fra 2021 fremgik, at skadelidte havde en kompleks kronisk smertetilstand med et svært nedsat funktionsniveau. Det fremgik endvidere af en fornyet rehabiliteringsplan fra 2022 fremgik at skadelidtes slutmål var førtidspension.
Sagen blev oversendt til ARK, der – på linje med kommunens forsikringsenhed – undrede sig over skadelidtes meget ringe funktionsniveau i en så ung alder (under 5 minutter effektivt arbejde om ugen) samt over den markante udvikling af skadelidtes gener og symptomer, særligt sat i forhold til den neurologiske speciallægeerklæring fra 2017. Det konstateredes i den forbindelse, at skadelidte havde været udredt for et stort antal forskellige lidelser, herunder eventuel bindvævssygdomme, uden at dette havde kunnet konstateres. Der var således ikke noget objektivt grundlag for skadelidte massive gener.
På dette grundlag blev det besluttet at gennemføre en såkaldt OSINT-undersøgelse (undersøgelse via åbne kilder på internettet). Det kunne i forbindelse hermed konstateres, at skadelidte var endog overordentlig aktiv på en række sociale medier, herunder Instagram, Facebook og særligt TikTok, hvor skadelidte havde mere end 9000 følgere, og at hendes opslag havde fået mere end 200.000 likes. Skadelidte havde foretaget hundredvis af opslag på TikTok, og overordnet kunne skadelidte på de pågældende opslag ses bevæge sig frit, hurtigt og ”frisk”, hun blev set danse, stå på hovedet, under indkøb, ved festlige lejligheder m.v.
På intet tidspunkt kunne der konstateres nogen former for bevægeindskrænkning på de mange videoer, endsige synlig smertepåvirkning, hvilket heller ikke var tilfældet på skadelidtes Instagram profil, hvoraf fremgik, at skadelidte øjensynligt siden 2019 havde forsøgt sig som amatørskuespiller og i øvrigt havde deltaget i en række koncerter mv.
Materialet blev i januar 2023 fremsendt til AES, der i september 2023 indhentede en neurologisk speciallægeerklæring, som konkluderede betydelig uoverensstemmelse mellem skadelidte aktiviteter, som det fremgik af (særligt) TikTok videoer og de af skadelidte angivne gener og symptomer. Skadelidte forklarede overfor speciallægen, at videoerne var blevet optaget på ”gode dage”, hvortil bemærkes, at der reelt var flere videoopslag på TikTok hver dag i perioden fra 2020 og frem til 2022.
AES’ afgørelse af 22/8/24
AES konkluderede, at skadelidte, der den 1. december 2023 havde fået førtidspension, havde smerter i venstre skulder og anfald af migræne samt i 2020 var blevet opereret for dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom, ligesom hun i 2022 havde fået konstateret Raynudssyndrom. Endvidere havde hun insulinkrævende diabetes. AES konkluderede, at de konkurrerende gener var årsag til hun ikke længere kunne arbejde som pædagog, men at de angivne gener efter arbejdsskaden (som tidligere var vurderet til 10% varigt mén) ikke i sig selv forhindrede hende i at arbejde som pædagog. Årsagen hertil var, ”at du har oplevet en bedring i dine gener fra arbejdsskaden, og at der på baggrund af en lægefaglig vurdering ikke længere er tale om skånebehov for nakken.”
AES lagde vægt på særligt TikTok videoerne, hvor skadelidte kunne ses ”kasten nakken bagover, bevæge nakken frit og uden smerter, ligesom du ses stå i håndstand og belaste nakke/skulderområdet. Disse observationer er efter en lægefaglig vurdering uforenelig med skånebehov for nakken.”
AES nedsatte herefter erhvervsevnetabet til under 15% og pålagde skadelidte at betale midlertidige ydelser for erhvervsevnetab på 35% (i henhold til tidligere afgørelse af 1. februar 2021) tilbage for perioden fra 23. januar 2023 og frem til AES’ nye afgørelse.
AES lagde til grund, at ”du har modtaget erstatningen mod bedre vidende, fordi du burde have indset, at ændringerne i din helbredsmæssige forhold som følge af arbejdsskaden, kunne have betydning for din ret til erstatning.”. AES fastsatte tidspunktet for skadelidtes ”onde tro” til datoen for AES’ modtagelse af OSINT-materialet indhentet fra bl.a. TikTok.
Afgørelsen er ikke påklaget af skadelidte, og kommunen – efter en konkret vurdering – besluttet sig for ikke at påklage afgørelsen for så vidt angår tilbagebetaling.
Kommentarer
Udover, at det naturligvis er tilfredsstillende, at AES nedsatte erhvervsevnetabet til under 15% og pålagde skadelidte at foretage tilbagebetaling på grundlag af fundene i OSINT-rapporten, så giver tidspunktet for tilbagebetalingen (vurderingen af skadelidtes onde tro) anledning til betydelig undren.
Henset til, at materialet fra åbne kilder på internettet daterer sig tilbage til 2019 og i særdeleshed TikTok videoerne fra 2020 og frem, og henset til, at dette materiale er, hvad der danner grundlaget for AES’ afgørelse om nedsættelse af erhvervsevnetabet til under 15%, så er der svært at se begrundelsen for, hvorfor skadelidte (først) skulle være i ond tro fra den dato, hvor AES modtog materialet fra ARK. Der er ikke nogen logisk begrundelse for, at AES ikke skulle pålægge skadelidte at betale ydelserne tilbage for en periode gående tilbage til i hvert fald hele 2022 og reelt længere tilbage i tid.
Kommunen har gennem sagen været bistået af advokat Josefine Jul.
