AK 100.933 – Ikke suspension af forældelse af fødselsskade pga. retsvildfarelse
Ankenævnet har den 11. december 2024 afsagt en ny kendelse, der omgør præmisserne af Ankenævnets noget kontroversielle kendelse fra maj 2024 i AK 101.023.
Sagens baggrund
En sikret under en kollektiv gruppeulykkesforsikring (tegnet a sikredes arbejdsgiver) anmeldte i september 2023, at hun under en fødsel i foråret 2019 havde pådraget sig en (alvorlig) skade i forbindelse med en bristning.
Sikrede angav, at hun først var blevet opmærksom på muligheden for at opnå dækning for fødselsskader under ulykkesforsikringen i foråret 2023, hvorefter hun havde anmeldt skaden til sin egen ulykkesforsikring, der havde anerkendt skaden og udbetalt erstatning svarende til 25% varigt mén. Hun var efterfølgende blevet opmærksom på, at hun også var omfattet af arbejdsgiverens kollektive ulykkesforsikring, hvorefter hun foretog anmeldelse.
Ulykkesforsikringen afviste dækning med henvisning til, at kravet var forældet. I den forbindelse henviste selskabet til, at selv hvis det blev lagt til grund, at skaden først var stationær i foråret 2020, ville skaden uanset hvad være forældet.
Sikrede indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring og gjorde gældende, at hun i hvert fald indtil 2022 havde været i uvidenhed om muligheden for at opnå dækning under ulykkesforsikringen for en fødselsskade (retsvildfarelse), og at hun i øvrigt ikke havde kendskab til, at hun var omfattet af arbejdsgiverens kollektive ulykkesforsikring (faktisk vildfarelse).
Efter at klagen var indgivet til Ankenævnet afsagde Ankenævnet i maj 2024 kendelse i sagen AK 101.023, hvor Ankenævnet bl.a. angav, at klageren havde været i retsvildfarelse om sin mulighed for at opnå dækning under ulykkesforsikringen indtil Ankenævnets afsigelse af de 3 principielle kendelser om fødselsskader den 10. august 2022. Sikrede påberåbte sig herefter resultatet af AK 101.023.
Ankenævnets kendelse
Ankenævnet begrundelsen for afgørelsen (kendelsens side 20) med at angive, at forældelsen efter § 29, stk. 5 sammenholdt med forældelsesloven som udgangspunkt er 3 år efter det tidspunkt, hvor sikrede havde rimelig anledning til at anmelde skaden.
Herefter citeres der i præmisserne for kendelsen til selve betænkning 1460, der lå til grund for ændring af forældelsesloven, samt til selve forarbejderne for lovforslaget til forældelsesloven i forhold til spørgsmålet om suspension.
Ankenævnet angiver herefter, at den 3 årige forældelsesfrist som udgangspunkt må regnes fra selve fødslen, hvor skaden (bristningen) indtrådte og senest fra foråret 2020 svarende til ét år efter fødslen, hvor det med sikkerhed stod klart, at bristningen ville give et varigt mén. Da kravet først blev anmeldt den 21. september 2023 var kravet på dette tidspunkt forældet.
Herefter anførte Ankenævnet, at sikrede kunne have været i retsvildfarelse, men at ”retsvildfarelse som altovervejende udgangspunkt ikke kan medføre suspension af forældelsen. Nævnet henviser til de ovenfor omtalte forarbejder til forældelseslovgivningen”. Ankenævnet fulgte op med at angive, at Ankenævnets afgørelse ”i sag 101023 ikke kan føre til andet resultat.”
I tillæg hertil fandt Ankenævnet, at det ikke var bevist af sikrede, at hun havde ukendskab til den kollektive ulykkesforsikring tegnet af arbejdsgiveren, hvorfor der heller ikke af denne grund kunne være indtrådt suspension af forældelsen. Der er herved lagt vægt på oplysning om den kollektive dækning fremgik af arbejdsgiverens intranet og ansættelseskontrakten.
Kommentar
Ankenævnets kendelse i 101.023 fra maj 2024 gav anledning til en del opmærksomhed i forsikringsbranchen, da Ankenævnet med kendelsen fraveg det absolutte udgangspunkt om, at retsvildfarelse ikke suspenderer forældelse. Stod kendelsen til troende ville forældelsen af tidligere fødselsskader principelt være suspenderet indtil den 10. august 2025 (3 år efter Ankenævnets kendelser af 10. august 2022).
Med denne nye kendelse må der anses for at være gjort op med præmisserne for AK 101.023, således at retsvildfarelse heller ikke sager om fødselsskader kan medføre suspension af forældelsen. Det bemærkes, at det langtfra er sikkert, at dette også er tilfældet i sager, hvor selskabets betingelser indeholdt en dækningsundtagelse for fødselsskader, som i givet fald var diskriminerende og dermed ulovlig.
Selskabet har under sagen været bistået af advokat Jesper Ravn.
