Ankestyrelsen afgørelse af 20/12-2024 om tilbagebetaling
Ankestyrelsen har den 20. december 2024 truffet en afgørelse, der har betydning for sager, hvor ydelser efter arbejdsskadesikringsloven ikke er blevet udbetalt, og hvor grundlaget for ydelsen senere ændres.
Afgørelsen udspringer af et længere forløb, hvor en arbejdsulykke oprindeligt blev anerkendt af såvel Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (”AES”) som Ankestyrelsen som en arbejdsskade med et varigt mén på 10 procent. Arbejdsskadeforsikringsselskabet var imidlertid uenig i såvel anerkendelsen som méngraden, hvorfor der blev udtaget stævning mod Ankestyrelsen. Den tilkendte godtgørelse for varigt mén blev derfor heller aldrig udbetalt.
Som et led i retssagen blev sagen forelagt for Retslægerådet, som bl.a. udtalte, at ulykken ikke havde medført varige gener. Ulykken kunne derfor (efter de dagældende regler) ikke anerkendes som en arbejdsskade.
Kort før Retslægerådets erklæring udtog skadelidte stævning mod selskabet med påstand om udbetaling af det varige mén.
På baggrund af Retslægerådets vurdering genoptog Ankestyrelsen sagen og traf nye afgørelser om, at hændelsen ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, hvorfor der heller ikke var ret til varigt mén. Ankestyrelsen anførte i de nye afgørelser, at AES ville tage stilling til spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling, hvilket AES rent faktisk også gjorde. I denne afgørelse fandt AES, at skadelidte ikke skulle tilbagebetale godtgørelsen for det varige mén.
Denne afgørelse gav anledning til nogen undren al den stund, at beløbet aldrig var blevet betalt af selskabet. Til trods for, at AES blev gjort opmærksom herpå, så fastholdt AES, at der skulle træffes afgørelse herom, da Ankestyrelsen havde angivet, at AES ville forholde sig til et eventuelt tilbagebetalingskrav. Selskabet klagede derfor til Ankestyrelsen, der traf afgørelse om, at AES ikke havde kompetence til at træffe en afgørelse om, at skadelidte ikke skulle betale et ikke-udbetalt beløb tilbage.
Ankestyrelsen slog fast, at der ikke kan træffes afgørelse om tilbagebetaling, når der aldrig har været foretaget udbetaling. Specifikt udtalte Ankestyrelsen, at Ankestyrelsens oprindelige bemærkning om, at AES ville forholde sig til eventuel tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse ikke var ensbetydende med, at AES også skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling i sager, hvor der ikke er et krav at tilbagebetale.
Bemærkninger
Ankestyrelsens afgørelse er efter vores opfattelse udtryk for sund logik, men ikke desto mindre blev AES’ afgørelse om tilbagebetaling af skadelidte påberåbt som udtryk for, at han havde et retskrav på méngodtgørelsen, da beløbet skulle have været udbetalt af selskabet og ikke efterfølgende kunne kræves retur, ligesom AES da også så sig forpligtiget til at træffe afgørelsen.
For netop at undgå en sådan argumentation om, at skadelidte skulle have et retskrav på et beløb, som han aldrig reelt havde haft ret til, er det væsentligt, at Ankestyrelsen har trukket en klar streg i sandet.
Selskabet har under sagen været bistået af advokat Marcus Wils Lorenzen.
