Skrevet af Anne Mette Myrup Opstrup

Ankestyrelsen tilpligtet at anerkende, at tilbagesøgning af ASL-ydelser var berettiget

Retten i Glostrup har den 13. marts 2020 (3-dommer sag) afsagt en ganske markant dom, hvorved Ankestyrelsen blev tilpligtet at anerkende, at et arbejdsskadeforsikringsselskab kunne foretage tilbagesøgning af ASL-ydelser fra skadelidte, der uberettiget havde modtaget erstatning i ca. 2 år.

Sagen omhandlede en taxachauffør (N), der i 2008 blev påkørt bagfra, hvorved han pådrog sig piskesmæld og diskusprolaps i halshvirvelsøjlen. Ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade, og ménet blev af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) fastsat til 5%, mens EET blev fastsat til under 15%. Ankestyrelsen forhøjede i september 2010 ménet til 15% og hjemviste spørgsmålet om EET til AES. Ved afgørelse af 14. december 2011 fastsatte AES midlertidigt N’s erhvervsevnetab til 15 procent. I juni 2012 traf AES afgørelse om endeligt EET på 15%, men efter klage fastsatte Ankestyrelsen alene EET’et til midlertidigt 15 procent.

Tryg Forsikring A/S (Tryg) betalte som arbejdsskadeforsikrer den løbende erhvervsevnetabserstatning.

I forbindelse med revision traf AES i februar 2017 afgørelse om, at N’s EET var mindre end 15 procent. AES begrundede afgørelsen med, at N nu arbejdede på almindelige vilkår som taxachauffør. Der blev samtidig truffet afgørelse om, at N ikke skulle betale for meget udbetalt erstatning tilbage fra december 2014 og frem. AES lagde vægt på, at sagen var under behandling, da N genoptog arbejdet, og at han derved kunne have en berettiget forventning om, at AES selv ville undersøge N’s erhvervsmæssige situation.

Ankestyrelsen stadfæstede denne afgørelse, hvorefter Tryg anlagde sag mod Ankestyrelsen. Under sagen var der enighed om, at N genoptog arbejdet igen på fuld tid som taxachauffør i november 2014 uden at give Tryg eller AES besked. Der var dog uenighed, om N havde modtaget behørig underretning om sin oplysningspligt i henhold til ASL § 42, stk. 2.

Ankestyrelsen gjorde gældende, at N ikke blev underrettet om oplysningspligten i forbindelse med tilkendelse af det midlertidige erhvervsevnetab ved AES’ afgørelse af 5. august 2014, og han heller ikke var blevet orienteret i forbindelse med de tidligere midlertidige afgørelser om EET. Endvidere blev han ikke orienteret om det, da AES tog sagen op til revision i november 2014.

Tryg henviste heroverfor til, at det fremgik af samtlige afgørelser fra AES, at ”Der gives erstatning for tab af erhvervsevne, hvis en arbejdsskade har nedsat evnen til at tjene penge ved arbejde med 15 procent eller derover”, samt at følgende fremgik af brevene til N under et punkt vedrørende genoptagelse, : ”Du kan læse mere om reglerne for genoptagelse i den vedlagte folder.”

Af den nævnte folder fremgik blandt andet følgende under overskriften ”Pligt til at give oplysninger”:

”Hvis vi ved afgørelsen har tilkendt en løbende ydelse, er der pligt for modtageren af ydelsen til at oplyse om ændringer i indtægtsforholdene. Dette gælder for eksempel, hvis der er tale om barsel, sygemelding eller lønstigninger.”

Retten i Glostrup udtalte blandt andet følgende:

”Spørgsmålet er således, om N modtog erhvervsevnetabserstatning mod bedre vidende og i givet fald fra hvornår.

Retten finder, at det må indgå i vurderingen heraf, at Tryg ikke har haft mulighed for på egen hånd at stoppe udbetalingen til N eller i øvrigt at fremskynde processen i forbindelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings revision af de tidligere afgørelser. Forsikringsselskabet har endvidere påklaget afgørelsen om, at der ikke skulle ske tilbagebetaling. Forsikringsselskabet har således ikke udvist fejl eller forsømmelser i forbindelse med udbetalingerne til N.

Det må på den anden side tillige tillægges vægt, at den ydelse, som N har modtaget, er modtaget til underhold, hvor der efter praksis stilles lempelige krav til beløbsmodtagerens gode tro.”

Herefter fandt retten, N var blevet gjort bekendt med sin oplysningspligt, og at han fra december 2014 vidste eller burde vide, at han ikke længere var berettiget til udbetaling af midlertidig EET-erstatning. Efter en vurdering af den udviste uagtsomhed fandtes det godtgjort, at N mod bedre vidende uberettiget havde modtaget EET-erstatning siden december 2014, og at betingelserne for tilbagesøgning var opfyldt.

Bemærkninger:

Arbejdsskademyndighederne har traditionelt haft en meget tilbageholdende praksis i forhold til tilbagebetaling af udbetalinger for midlertidigt EET, medmindre der foreligger åbenlys svindel fra skadelidtes side.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at Retten tilsidesætter Ankestyrelsens vurdering af, at det ikke skulle komme N til skade, at sagen allerede var under behandling i AES, da han genoptog sit arbejde, og at det ikke skyldtes N’s forhold, at afgørelsen om ophør af retten til erstatning for EET først blev truffet godt to år efter revisionens påbegyndelse, hvilket skyldtes en lang sagsbehandlingstid hos AES.

Omvendt kan man jo sige, at det heller ikke skal komme forsikringsselskabet til skade, at AES sagsbehandling var langsommelig, og at skadelidte dermed bliver beriget ved at modtage ydelser i en lang periode, hvilke ydelser skadelidte vidste/burde vide ikke var berettigede.

Sagen blev for Tryg Forsikring A/S ført af advokat Lise Reuss Muff.

 

Spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Anne Mette Myrup Opstrup.

 

Læs dommen her

 

Ankestyrelsen tilpligtet at anerkende, at tilbagesøgning af ASL-ydelser var berettiget billede

Kontakt os i dag

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål, og vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os