Ny dom om salær i en retshjælpsforsikringssag
Retten i Glostrup af 4. marts 2019 – Forsikringsselskab havde fastsat passende advokatsalær i overensstemmelse med retshjælpsforsikringsbetingelserne
I en ny dom fra Retten i Glostrup skulle retten tage stilling til, om en advokat (der førte en retssag med retshjælpsforsikringsdækning) var berettiget til at afregne det maksimale salær opgjort efter landsretspræsidenternes notat. Til støtte herfor gjorde advokaten gældende, at advokaten havde haft merarbejde i form af en hovedinterventionsstævning. Retten var enige med advokaten i, at sagen havde haft et processuelt atypisk opstartsforløb, men retten fandt ikke, at dette forhold alene var tilstrækkeligt til, at salæret skulle fastsættes i den øvre del af det pågældende salærinterval. I øvrigt fandt retten, at det forhold, at advokaten indledningsvist skulle forholde sig til yderligere processkrifter mv. i hovedsagen, ikke var forbundet med et (mer)arbejde, som berettigede advokaten til et salær i den øvre del af salærintervallet. Retshjælpsforsikringsselskabet blev derfor frifundet.
Et passende advokatsalær
Når en advokat påtager sig at føre en retssag med retshjælpsforsikringsdækning, forpligter advokaten sig til at lade sig afregne i overensstemmelse retshjælpsbetingelserne. Disse indeholder almindeligvis et vilkår om, at salæret fastsættes i overensstemmelse med retningslinjerne for sagsomkostninger i borgerlige sager, som følges af domstolene. I praksis sker salærfastsættelsen efter landsretspræsidenternes notat af 17. december 2008.
Notatet indeholder en skematisk oversigt over sagsomkostninger, fastsat på baggrund af sagsgenstandens størrelse. Det fremgår af notatet, at det vil afhænge af den enkelte sags karakter, om der er grund til at udmåle et beløb i den øvre, midterste eller nedre del af intervallet. Har der været afholdt syn og skøn, bør beløbet normalt udmåles i den øverste del af intervallet. Beløbet kan fastsættes over eller under det angivne interval, hvis sagen har været usædvanlig vanskelig eller usædvanlig enkel.
Sammenfattende lægges der vægt på flere forhold ved salærfastsættelsen, og det er ikke altid, at der er enighed mellem forsikringsselskabet og advokaten med hensyn til størrelsen af salæret og de omstændigheder, der skal tillægges vægt ved salærudmålingen. Dette var også tilfældet i sagen, der blev prøvet ved
Retten i Glostrup.
Retten i Glostrups dom af 4. marts 2019
Sagen angik en advokat, der var uenig i det salær, som retshjælpsforsikringsselskabet havde fastsat efter landsretspræsidenternes notat.
Retshjælpsforsikringsselskabet havde meddelt tilsagn om retshjælp en sag, hvor en lejer hovedintervenerede i en sag mellem et ejendomsselskab og et huslejenævn angående gyldigheden af huslejenævnets afgørelse. Huslejenævnet udgik efterfølgende, og sagen angik herefter ejendomsselskabet og lejeren, hvorefter retten skulle tage stilling til to lejeretlige spørgsmål. Der blev ikke afholdt syn og skøn i sagen.
Sagen blev hovedforhandlet, og advokaten krævede et salær på kr. 68.750 inklusive moms, hvilket udgjorde det højeste salær i det pågældende salærinterval. Forsikringsselskabet kunne alene anerkende et passende advokatsalær på i alt kr. 48.125 inklusive moms svarende til et salær i medianen i salærintervallet.
Advokaten stævnede herefter forsikringsselskabet, og gjorde gældende, at han var berettiget til det højeste salær i det pågældende interval. Til støtte herfor gjorde advokaten gældende, at forsikringsselskabet havde undladt at lægge vægt på, at han haft merarbejde i form at hovedinterventionen, og at han på vegne af sin klient havde opnået et gunstigt resultat.
Byretten frifandt forsikringsselskabet
Indledningsvist fastslog retten i dommens præmisser, at da advokaten påtog en sag med retshjælpsdækning, accepterede advokaten samtidig retshjælpsbetingelserne, herunder at sagen skulle afregnes efter landsretspræsidenternes notat.
Retten var enig med advokaten i, at den processuelle måde, hvorpå sagen blev startet op, var atypisk, men dette forhold alene var ikke tilstrækkelig til, at salæret skulle fastsættes i den øvre del af intervallet. En forudsætning herfor var ifølge retten, at sagens materielle indhold havde været usædvanlig vanskelig eller at processen for sagens førelse, havde været vanskelig eller usædvanligt omfangsrig, alt set i forhold til en ”sædvanlig” lejeretssag.
I den forbindelse anerkendte retten, at advokaten skulle forholde sig til processkrifter m.v. i hovedsagen, men det var samtidigt rettens opfattelse, at (mer)arbejdet hermed ikke havde været af et sådant omfang at det berettigede til, at salæret skulle afregnes i den høje ende af intervallet. Der var heller ikke i øvrigt grundlag for en forhøjelse af salæret.
Bemærkninger
Dommen illustrerer, at forsikringsselskaber ikke er bundet af advokaters salærkrav i retshjælpsforsikringssager, og det er således op til forsikringsselskabet enten at godkende advokatens honorarforslag eller fastsætte et passende advokatsalær i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne og dermed reelt landsretspræsidenternes vejledende takster.
Endvidere viser dommen, at retssagens resultat ikke har betydning for salærudmålingen under retshjælpsforsikringssager, idet retten ikke tillagde det vægt, at advokatens klient (forsikringstager) havde opnået et ”gunstig” resultat.
Endeligt tydeliggør dommen, at et processuelt forhold under retssagen (her en hovedintervention) ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at et advokatsalær skal afregnes i den øvre del af det pågældende salærinterval. I den forbindelse kræves ”noget mere”, eksempelvis at sagens materielle del har været vanskelig eller usædvanligt omfangsrig.
Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokatfuldmægtig Nicholas Farsø, og dommen er ikke anket af advokaten.
