Retten i Koldings dom af 25/11-2024 – Boligforening frifundet i glatføresag
Sagen vedrørte en faldulykke på en asfalteret rampe op til et parkeringsdæk den 11. februar 2021, hvor skadelidte pådrog sig en skade på højre hånd, da han skar sig på nogle glasskår.
Skadelidte rettede krav om erstatning mod boligforeningen i november 2021 og gjorde gældende, at faldet var sket som følge af utilstrækkelig glatførebekæmpelse og manglende renholdelse, idet skadelidte oplyste, at der lå både is/sne og glasskår på rampen.
Der blev i denne forbindelse (og et år efter skaden) indhentet to skriftlige vidneerklæringer fra beboerne i ejendommen, som støttede skadelidtes forklaring om hændelsesforløbet. Kravet blev afvist af boligforeningen med henvisning til, at der var glatførebekæmpet på rampen på skadedagen, og skadelidte udtog herefter stævning.
Der var under retssagen enighed om, at der generelt var blevet glatførebekæmpet på ejendommens gangarealer. Der var imidlertid uenighed, om der var saltet på netop det sted, hvor skadelidte faldt, navnlig idet rampen ikke var angivet med en prioritet i boligforeningens vintervedligeholdelsesplan.
Boligforeningens varmemester forklarede bl.a. under sagen, at rampen, der var placeret tæt på et affaldsskur, reelt blev glatførebekæmpet som en 1. prioritet, da området omkring affaldsskurene var særligt prioriteret af hensyn til renovationsmedarbejderes færden i området, og at rampen var inkluderet i medarbejdernes faste køremønster, hvor der spredes salt på ruten hen til affaldsskurene.
En af de renovationsmedarbejdere, der færdedes fast i boligforeningen, forklarede og bekræftede, at han flere gange havde set boligforeningens medarbejdere salte på rampen i forbindelse med, at gangarealerne blev saltet.
Skadelidte forklarede under sagen, at rampen var glat, og at glasskårene på rampen var dækket af sne, mens skadelidtes ene vidne forklarede, at glasskårene på rampen var synlige. Skadelidtes andet vidne forklarede, at der generelt kun blev glatførebekæmpet på gangarealerne, at hun selv var ved at glide den pågældende dag, om end hun ikke havde kendskab til, om der konkret var glat på selve rampen.
Rettens begrundelse
Retten lagde vægt på, at varmemesterens forklaring om, at rampen blev glatførebekæmpet som en 1. prioritet, blev støttet af forklaringen fra renovationsmedarbejderen, og at der på skadedatoen var blev glatførebekæmpet af to medarbejdere i 6,75 timer fra kl. 07.00 til 15.30.
Retten lagde endvidere vægt på, at de skriftlige vidneudsagn var afgivet sent i forløbet, og at skadelidte først havde henvendt sig til boligforeningen i november 2021 med krav om erstatning, herunder at den sene henvendelse havde forhindret boligforeningen i at foretage nærmere bevissikring om de konkrete forhold på rampen.
De modstridende forklaringer fra skadelidte og dennes vidne indgik ligeledes i vurderingen, og retten fandt herefter sammenfattende, at skadelidte ikke havde godtgjort, at boligforeningen havde forsømt sin pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre eller renholdelse af rampen.
Kommentar
Dommen er helt i tråd med den gældende retspraksis på området, hvorefter det er kravstiller, der skal påvise, at der på uheldstidspunktet var glat på skadestedet, og at faldet skyldtes ansvarspådragende forhold fra grundejerens side i form af utilstrækkelig glatførebekæmpelse.
Ingen af disse led i bevisbyrden var løftet, og det bemærkes hertil, at det skærpedes sagsøgers bevisbyrde, at sagsøger først rettede krav om erstatning omkring 10 måneder efter faldet, således at boligforeningen ikke havde haft mulighed for at foretage nærmere bevissikring af forholdene på skadestidspunktet. Dette er også helt i tråd med praksis.
Sagen er ført af advokatfuldmægtig Kristine Møhring Madsen, som eventuelle spørgsmål kan rettes til.
