To nye kendelser fra Ligebehandlingsnævnet om dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling i fødselsskadesager

Forsikringsdækning af skader eller behandlingsbehov opstået i forbindelse med graviditet og fødsel har de seneste år haft stor mediebevågenhed, og der er er samtidig sket en markant ændring af praksis på området form af særligt de 3 principielle kendelser fra Ankenævnet for Forsikring af 10. august 2022. Tidligere omtale af kendelserne er her

Imidlertid er der opstået en problemstilling i forhold til spørgsmålet, om forsikringsselskabers påberåbelse af dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, udgør ulovlig diskrimination på grund af køn, når behandlingsskaden indtræder i forbindelse med en fødsel.

Den 26. januar 2024 afsagde Ligebehandlingsnævnet i sag 22-28283 den første kendelse på området. Her fandt nævnet, at et forsikringsselskab ikke havde tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved at afvise den anmeldte skade (en 8 cm flænge i blæren under foretagelse af kejsersnit) med henvisning til dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde.

ARK’s omtale af afgørelsen kan læses her

Den 23. oktober 2024 afsagde Ligebehandlingsnævnet imidlertid to nye kendelser i sagerne 23-24893 og 23-94624 angående spørgsmålet, om afvisning af forsikringsdækning af behandlingsskader indtrådt under fødsel med henvisning til forsikringsbetingelsernes undtagelsesbestemmelse for følger af lægelig behandling, var udtryk for diskrimination på baggrund af køn.

Sag 23-24893

I sag 23-24893 pådrog klager sig i forbindelse med fødsel af sit barn den 15. juli 2021 en grad 4 bristning. Føds-len skete ved anvendelse af CUP-forløsning. Skaden har medført flere gener og en længerevarende sygemelding fra klagers arbejde.

Det indklagede forsikringsselskab afviste at anerkende skaden og begrundede afslaget med, at skaden var en følge af lægelig behandling med henvisning til forsikringsbetingelserne i ulykkesforsikringen, der undtager følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde.

Klager indbragte herefter sagen for Ligebehandlingsnævnet og gjorde gældende, at indklagedes afslag på for-sikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling på baggrund af køn.

Indledningsvis fandt Ligebehandlingsnævnet, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privatteg-nede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven, og ikke forsikringsligebehandlingsloven.

Herefter vurderede nævnet, at det ikke var udtryk for kønsdiskrimination, at forsikringsselskabet havde afvist dækning af skaden med henvisning til undtagelsesbestemmelsen for følger af lægelig behandling.

”Nævnet har lagt vægt på indholdet af indklagedes afslag, der alene begrundes med henvisning til undtagelsen om dæk-ning ved følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen. Den an-vendte forsikringsretlige begrundelse findes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende i forbindelse med en fødsel.

På den baggrund vurderer nævnet, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt er oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på anerkendelse af sin fødselsskade har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.”

Sag 23-94624

I sag 23-94624 blev der under fødslen anlagt et klip (epistomi). Klager fik i forbindelse med fødslen en grad 2 bristning, som efterfølgende blev syet. Som følge af grad 2 bristningen lider klager i dag af ufrivillig luftafgang.

Det indklagede forsikringsselskab afviste at yde dækning med henvisning til, at skadelidte ikke havde bevist, at der i forbindelse med fødslen var sket et ulykkestilfælde, der havde nødvendiggjort anlæggelsen af et klip. Derudover henviste indklagede til, at klip udgør lægelig behandling, og at klagers bristning var en følge af klippet.

Indklagede lagde ved vurderingen vægt på, at klippet blev anlagt på grund af højt stramt mellemkød, hvilket, ifølge indklagede, ikke udgjorde en ulykke i forsikringens forstand. Derudover lagde indklagede vægt på, at bristningen var i samme område, som klippet blev anlagt, og at der i forbindelse med anlæggelsen af klip er større risiko for yderligere bristning i samme område, idet vævet allerede er beskadiget.

Indledningsvis fandt Ligebehandlingsnævnet – som i sag 22-28283 og sag 23-24893 – at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven, og ikke forsikringsligebehandlingsloven.

Herefter vurderede nævnet, at ”klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på indholdet af indklagedes afslag, hvor indklagede udelukkende begrundede afslaget med henvisning til undtagelsen om dækning ved følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen, og at indklagede lagde vægt på, at bristningen efter indklagedes vurdering var forårsaget af klippet. Den anvendte forsikringsretlige begrundelse findes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende i forbindel-se med en fødsel.”

Kommentar

De to nye afsagte kendelser er i tråd med Ligebehandlingsnævnets principielle afgørelse af 26. januar 2024 i sag 22-28283..

Dermed synes ligebehandlingsnævnet også at have lagt en klar linje og sat et endeligt punktum for spørgsmå-let, om påberåbelse af (standard-)undtagelsen for følger af lægelig behandling i graviditets- og fødselsskadesa-ger udgør diskrimination på grund af køn. Dette må antages at omfatte alle former for lægelig behandling i tilknytning til fødsel, herunder bl.a. anvendelse af CUP og foretagelse af klip.

Det forhold, at Ligebehandlingsnævnet i de to nye kendelser – til forskel for afgørelsen i sag 22-28283 – ikke henviser til, at skaden kan være dækket af patienterstatningen, bestyrker blot den praksis, som de to seneste kendelser er udtryk for.

ARK har bistået selskabet i den ene af afgørelserne og bistår en række forsikringsselskaber med lignende sager. Spørgsmål herom kan rettes til advokat Jesper Ravn eller advokatfuldmægtig Emilie Lindgren Kjær-Skov.