Østre Landsrets dom af 8/5/2025 – Betonfabrikant frifundet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven

Ved dom af 8. maj 2025 frifandt Østre Landsret en betonfabrikant for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, efter at byretten havde domfældt virksomheden.

Dommen er en af de forholdsvis sjældne frifindelser af en tiltalt arbejdsgiver med henvisning til, at det ikke er sandsynliggjort, at arbejdsgiveren har overtrådt arbejdsmiljøloven, og at skadens indtræden derfor alene skyldes den ansattes forhold, jf. AML § 83, stk. 3.

Sagens baggrund

Skadelidte A blev som vikar udsendt til en betonfabrik med henblik på beskæftigelse som lastbilchauffør på en betonlastbil. A havde ca. 30 års erfaring som chauffør af forskellige køretøjer med stort kørekort (lastbil, bus mv.) og havde tidligere kørt for en anden betonfabrikant.

A blev de første to uger af sin ansættelse sidemandsoplært af to forskellige erfarne chauffører fra virksomheden, før han selv kørte med betonbilen. Ifølge virksomheden modtog han endvidere ved ansættelsen en tjekliste i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen. Herunder skulle chauffører, som havde sidemandsoplært skadelidte krydse af, at skadelidte var instrueret om udførelse af en række procedurer, herunder vask af betonbilens tromle efter endt arbejde. Skadelidte angav, at han ingen erindring havde om, at han havde fået udleveret sikkerhedsinstruksen eller skemaet, og virksomheden kunne i forbindelse med den senere straffesag dokumentere dette.

Efter ca. to måneders ansættelse som vikar kom A til skade, da han under rengøring (med en højtryksspuler) af betontromlen lod to fingre køre langs tromlens kant, mens denne var i funktion for at sikre sig mod, at der fortsat sad beton ved kanten. Herved fik han fingrene i klemme i den roterende betontromle og pådrog sig alvorlige skader på to fingre.

Skaden blev samme dag anmeldt til Arbejdstilsynet og til politiet, der kom til stede kort efter ulykkens indtræden. Ved afhøring af den driftsansvarlige for chaufførerne oplyste denne straks til politiet, at den anvendte arbejdsmetode var åbenlyst uforsvarlig, og i strid med virksomhedens instruk,s samt at ingen andre medarbejdere anvendte metoden med at stikke fingrene ind i den roterende tromle for at sikre sig mod beton.

Skadelidte blev samme aften afhørt på skadestuen, hvor han hævdede, at metoden var sædvanlig på arbejdspladsen og at han blot gjorde, som han altid havde gjort, og som alle andre gjorde.

Arbejdstilsynet udstedte under et besøg dagen efter strakspåbud i forhold til at sikre sig mod, at denne type skader kunne indtræde. Påbuddet blev opfyldt ved, at virksomheden samlede alle chauffører til én times instruktion i vask af betontromler.

Arbejdstilsynet foretog sig herefter ikke yderligere, før man kom i besiddelse af politiets afhøringsrapport af A. Denne førte til en politianmeldelse af virksomheden, idet A udtalelser til politirapporten var i strid med det, som virksomheden havde udtalt til Arbejdstilsynet under besøget dagen efter ulykken. Efter et langt forløb blev virksomheden sigtet og efterfølgende tiltalt.

Virksomheden blev i december 2023 ved byretten dømt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i form af manglende tilsyn og særligt instruktion. Uanset vidneforklaringer afgivet af driftslederen for virksomheden og den ene af de to personer, som havde sidemandsoplært skadelidte, så fandt retten det på grundlag af skadelidtes forklaring godtgjort, at virksomheden ikke i et tilstrækkeligt omfang havde foretaget instruktion af skadelidte i forhold til afrensning af betontromlen samt at der ikke var foretaget tilstrækkeligt tilsyn hermed. Byretten idømte virksomheden en bøde på kr. 60.000, hvilket var en nedsættelse med 50% som følge af den lange sagsbehandlingstid på sagen.

Virksomheden ankede dommen til landsretten, hvor A gav møde under hovedforhandlingen og – højst usædvanligt – oplyste, at han ikke havde nogen erindring om, at han havde afgivet forklaring for byretten!!! Denne noget mærkværdige situation blev søgt udbedret ved, at A fik læst sin forklaring fra straffesagen for byretten op og herefter forespurgt, om det var i overensstemmelse med det, han ville have sagt, hvis han havde kunne erindre, at han havde afgivet forklaring for byretten. Dette bekræftede A.

Herefter afgav de to chauffører, som havde sidemandsoplært A, forklaring. Begge chauffører fastholdt, at skadelidte var udførligt og tilstrækkeligt instrueret i, hvordan han skulle rengøre betontromlen. Begge forklarede endvidere samstemmende, at det helt oplagt, at hverken A eller nogle andre medarbejdere på virksomheden måtte stikke fingrene i nærheden af betontromlen, når denne roterede. Den ene af de to chauffører angav i øvrigt, at han med sikkerhed kunne bekræfte, at han sammen med A havde udfyldt tjeklisten for sikkerhedsprocedure i forbindelse med oplæringen af skadelidte.

Landsrettens dom

Landsretten fandt indledningsvis – på linje med byretten – at den af skadelidtes anvendte arbejdsmetode var i strid med AML.

Herefter fremhævede landsretten de to erfarne chaufførers forklaringer om, at de begge havde haft A under sidemandsoplæring herunder i forbindelse med sikkerhedsprocedurerne med vask af betonbilen og at det ville blive påtalt, hvis man puttede fingrene i nærheden af denne, mens den var i drift.

Herefter lagde landsretten til grund, at A var instrueret herom (uanset hans eget udsagn) og at det ikke var grundlag for at antage, at andre medarbejdere hos virksomheden anvendte den af A angivne fremgangsmåde. Endvidere måtte det efter driftslederens forklaring (for byretten) lægges til grund, at der løbende blev ført tilsyn fra ledelsen med arbejdets udførelse.

Landsretten fandt det herefter ikke godtgjort af anklagemyndigheden, at virksomheden ikke skulle have iagttaget sine forpligtelser efter AML herunder i relation til instruktion og tilsyn, hvorfor virksomheden – uanset AML’s objektive ansvar – var straffri efter AML § 83, stk. 3.

Kommentarer

Som angivet indledningsvis, så er dommen et af de forholdsvis sjældne tilfælde, hvor der i landsretten sker frifindelse for overtrædelse af AML som følge af, at en medarbejder har handlet i strid med den afgivne instruktion. Når henses til forklaringerne afgivet for landsretten (men herunder også det forhold, at A ikke kunne huske at have afgivet forklaring for byretten), så fremstår landsrettens frifindelse som åbenbart korrekt.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at Arbejdstilsynets grundlag for anmeldelse af virksomheden reelt alene bestod i forklaringen afgivet af A til politirapporten. Arbejdstilsynet søgte ikke denne udbygget ved f.eks. et supplerende tilsynsbesøg, indhentelse af en supplerende forklaring fra A eller fra andre chauffører på virksomheden, som A hævdede skulle have anvendt den samme metode. Denne efterforskning blev heller ikke foretaget af politiet efter Arbejdstilsynets anmeldelse, hvorved straffesagen reelt alene stod og faldt med skadelidtes forklaring, som var i modstrid med forklaringerne afgivet af samtlige de øvrige ansatte (og tidligere ansatte) i virksomheden, der afgav forklaring for henholdsvis by- og landsret.

Sagen er for landsretten ført af advokat Jesper Ravn.

Læs dommen her