Retten på Frederiksbergs dom af 12/11-25 – Rækkevidden af et arkitektfirmas tilsynsansvar

Arkitektfirma frifundet for tilsynsansvar

Sagens omstændigheder

Spørgsmålet i sagen var, om en bygherre (forbruger) kunne holde et arkitektfirma erstatningsansvarlig for mangler ved funderingen af en tilbygning under henvisning til, at arkitektfirmaet havde tilsidesat sine forpligtelser i forbindelse med det aftalte fagtilsyn.

Under sagen var der enighed om, at funderingsarbejderne, som var udført af bygherrens hovedentreprenør, var mangelfulde. Parternes uenighed vedrørte derimod udstrækningen af fagtilsynets forpligtelser og den konkrete aftale om fagtilsyn.

Hovedentreprenøren var gået konkurs under byggeriet. Henset hertil, samt at der utvivlsomt var begået udførelsesfejl, som ikke var konstateret som led i arkitektfirmaets kontrol, anførte bygherren, at tilsynsansvaret måtte træde i første række fsva. den del af kravet, som bygherren ikke kunne få dækket af konkursboet, jf. konkurslovens § 97.

Den nærmere begrundelse for, at de konstaterede fejl ikke var blevet opdaget af fagtilsynet, var imidlertid, at den involverede medarbejder (som var direktør og eneste ansatte) i arkitektfirmaet var bortrejst i perioden, hvor funderingsarbejderne stod på. Dette var der som sådan intet kritikværdigt i, idet arkitektfirmaet på forhånd havde gjort bygherren opmærksom herpå i sit tilbud om fagtilsyn:

”VI TILBYDER

Jeg kan tilbyde følgende:
Byggetilsyn i byggeperioden 17 stk kr. 34.000,- (dog ikke sommerferie 28-29-30, ligger ikke helt fast endnu)”

Derfor kunne det selvsagt ikke forventes, at fagtilsynet skulle udføre fysiske besigtigelser af arbejdet på pladsen i den pågældende periode. I tilbuddet var det videre fastslået, at fagtilsynet omfattede følgende:

”Byggetilsyn indeholder følgende:

• • tilsyn efter fremdrift på byggepladsen
  • foto registrering ved hvert besøg som sendes til bygherre
  • dialog med håndværker/sparring omkring tekniske løsninger
  • godkendelse af faktura fremsendt af entreprenør”

I og med at det i sagen var ubestridt, at parterne havde aftalt, at arkitektfirmaet ikke skulle føre fagtilsyn i perioden uge 28–30, kom sagen til at handle om, hvorvidt arkitektfirmaet burde have gjort mere for at sikre mulighed for tilsyn med de udførte funderingsarbejder. Arkitektfirmaet gjorde under sagen i det væsentlige gældende, at hverken bygherren eller hovedentreprenøren havde adviseret om arbejdets påbegyndelse, og at arkitektfirmaet – trods flere rykkere – heller ikke havde modtaget en tids- eller arbejdsplan fra entreprenøren, som arkitektfirmaet kunne planlægge sine tilsynsbesøgene ud fra.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at parternes aftale om byggetilsyn alene omfattede tilsyn efter fremdrift, fotoregistrering, dialog med håndværkere og sparring om tekniske løsninger samt godkendelse af fakturaer. Det var samtidig aftalt, at arkitektfirmaet ikke skulle føre tilsyn under arkitektens sommerferie i perioden uge 28 – 30.

Det blev videre lagt til grund, at der blev støbt fundament i ovennævnte periode. Da arkitekten vendte tilbage, var fundamentet tildækket, hvorfor det ikke var muligt at inspicere og påtale eventuelle mangler ved udførelsen. Senere viste det sig, at trappefundamentet var udført forkert.

Retten lagde til grund, at arkitektfirmaet ikke var blevet adviseret om arbejdets påbegyndelse, men at arkitekten flere gange efterfølgende rykkede hovedentreprenøren for bemandingsplan og kvalitetssikring. Af tilsynsnotater og korrespondance fremgik det desuden, at arkitektfirmaet i øvrigt gennemførte det forudsatte fagtilsyn i overensstemmelse med parternes aftale.

På den baggrund fandt retten, at bygherren ikke havde løftet bevisbyrden for, at arkitektfirmaet havde forsømt sin tilsynsforpligtelse. Retten lagde vægt på, at:

• tilsynet havde et afgrænset indhold og ikke omfattede byggeledelse,
• det var aftalt, at der ikke blev ført tilsyn under arkitektens ferie,
• arkitektfirmaet ikke var blevet adviseret om fundamentarbejderne, og
• arkitektfirmaet løbende efterspurgte oplysninger og udførte tilsyn i overensstemmelse med aftalen.

Retten fandt derfor ikke grundlag for at pålægge arkitektfirmaet et erstatningsansvar for de konstaterede mangler. Desuden fandt retten heller ikke, at bygherre havde et berettiget krav på honorarnedslag, hvorfor retten også frifandt arkitektfirmaet for bygherres subsidiære påstand herom.

Bemærkninger

Dommen illustrerer, at fagtilsynet (rådgiver) ikke hæfter for enhver udførelsesfejl, der ikke måtte være blevet opdaget som led i tilsynskontrollen. Et tilsynsansvar forudsætter et selvstændigt ansvarsgrundlag for den tilsynsførende rådgiver. Dette indebærer, at det særskilt må vurderes, om rådgiveren har tilsidesat de aftalte rammer for tilsynsførelsen eller almindelig god rådgiverskik, jf. herved Michael Gjedde-Nielsen m.fl., ABR 18, side 344.

Selvom dette kan forekomme som en banal konstatering, kan problemstillingen hurtigt blive aktuel i tilfælde af den udførende entreprenørs konkurs. I den konkrete sag stod det dog klart, at der ikke var grundlag for at rette en erstatningsretlig relevant kritik mod arkitektfirmaet, allerede fordi hovedentreprenøren havde misligholdt sine forpligtelser over for bygherren, herunder pligten til at kvalitetssikre og føre egenkontrol samt udarbejde en tidsplan for byggeriet. Disse omstændigheder gjorde det reelt umuligt for arkitektfirmaet at levere fagtilsyn som forudsat i aftalen.

Sagen blev for arkitektfirmaet ført af advokatfuldmægtig Jonas Bertelsen.

Det vides endnu ikke, om dommen ankes.

Læs dommen her.