Forsikringssvindel

ARK rådgiver om bekæmpelse af forsikringssvindel inden for alle forsikringsbrancher herunder bl.a. autoforsikring, indbo- og privatansvarsforsikring, bygningsforsikring, rejseforsikring, ulykkesforsikring, livs- og pensionsforsikring og arbejdsskadeforsikring.

Vores klienter omfatter hovedparten af de danske forsikringsselskaber og pensionskasser samt en række udenlandske selskaber.

ARK’s advokater har gennem mere end 25 år bistået forsikringsbranchen i sager vedrørende forsikringssvindel, og vores advokater anses for Danmarks førende rådgivere inden for dette område. Vi rådgiver løbende forsikringsselskaber i et stort antal sager vedrørende forsikringssvindel og bistår i sager ved Ankenævnet for Forsikring herom. ARK’s advokater har gennem årene ført et stort antal sager om forsikringssvindel for domstolene, herunder for såvel landsretterne som Højesteret.

Vi har et dybdegående kendskab til forsikringsselskabernes tilgang til efterforskning og prævention, og har forståelse for den kommercielle risiko, der er forbundet med håndteringen af netop denne type sager. Vores rådgivning er derfor ofte baseret på et meget tæt samarbejde med forsikringsselskaberne hvor alle risici tages i betragtning.

Mød teamet

Kontakt os i dag

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål, og vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os