Fald over kasse under hjemmearbejde anerkendt som arbejdsskade
Højesterets dom af 2. maj 2025 har givet anledning til betydelig medieomtale. Dommen og dommens præmisser giver anledning til en række overvejelser herunder særligt i forhold til, hvor vidtrækkende konsekvenserne af dommen egentlig er.
Sagen i korte træk
Skadelidte faldt den 8. december 2020, mens hun arbejdede hjemmefra. Sagen blev anmeldt til arbejdsskadeforsikringen som følger:
“Jeg gik i vores køkken-alrum fra kaffemaskinen til min hjemmearbejdsplads og snublede over en kasse vi har stående havde ikke noget i hænderne, havde bare tændt for kaffemaskinen.”
Arbejdsskademyndighederne var fra starten enige i, at det at hente kaffe under en hjemmearbejdsdag er omfattet af ASL, jf. herved Ankestyrelsens afgørelse:
“Vi vurderer, at din færden i forbindelse med at du skal hente eller har hentet kaffe mens du arbejder hjemme, er en færden der sker i forbindelse med arbejdet. Vi lægger vægt på, at denne færden er en nødvendig og naturlig del af arbejdet.”
Ankestyrelsen fandt dog samtidig, at skaden skyldtes private forhold:
“Kassen har du selv placeret i dit hjem, og der ikke nogle oplysninger om, at den pågældende kasse har noget forbindelse til dit arbejde.”
Sagen var således relativt klar efter dagældende praksis, som var principafgørelse U-9-06. I den pågældende principafgørelse faldt den skadelidte over en (privat) barnecykel på sin hjemmearbejdsplads. Det blev i afgørelsen angivet, at arbejdsgiveren ikke havde indflydelse på, at der lå en cykel i vejen på skadelidtes bopæl. Faldet fandtes derfor ikke at være sket i forbindelse med arbejdet eller de forhold, det var foregået under.
Skadelidte (hendes fagforening HK) udtog herefter stævning mod Ankestyrelsen.
I byretten blev der lagt vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde viden om – eller indflydelse på – indretningen af hjemmet. Landsretten så anderledes herpå og anførte, at kassen havde stået samme sted i et år uden at give anledning til problemer, ligesom den ikke var placeret i strid med instrukser fra arbejdsgiveren.
Højesteret gik en del videre og udtalte, at:
“arbejdsgiveren har ansvaret for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, også når arbejdet foregår i den ansattes hjem. Efter Højesterets opfattelse må arbejdsgiveren som led i det objektive ansvar efter arbejdsskadesikringsloven bære risikoen for skader, der sker som følge af, at den ansatte under udførelsen af arbejde fra en hjemmearbejdsplads falder over egne genstande, som ikke har noget med arbejdet at gøre, men som er en del af hjemmets indretning.”
ARK’s bemærkninger
Højesterets præmisser synes at åbne op for, at flere skader i hjemmet skal dækkes efter ASL, end det der umiddelbart fremgår af gældende principafgørelser. Endvidere skaber Højesterets dom nogle uklarheder.
Vi hæfter os bl.a. ved følgende:
- Der var enighed mellem parterne om, at ulykken fandt sted på et tidspunkt, hvor den ansatte var i færd med at udføre sit arbejde. Der vil imidlertid stadig være tilfælde, hvor det må lægges til grund, at den ansatte ikke var i færd med at udføre sit arbejde, da ulykken fandt sted, og herefter bliver det ikke relevant at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at den ansatte så er omfattet af ASL § 5 i skadesøjeblikket (pga. handlinger af privat karakter).
Ifølge PA 52-19 er spisning som udgangspunkt en privat handling, også selv om den foregår i arbejdstiden og på arbejdsgiverens sted. Det er en undtagelse fra udgangspunktet om, at skader, der sker i arbejdstiden og på arbejdet, er omfattet af loven. Det er en betingelse for at anerkende tandskader ved spisning, at der er en konkret forøget risiko for den opståede skade ved spisning på arbejdet.
Der verserer endvidere en landsretssag omhandlende en ansat, der drak vand under hjemmearbejde, og fik vandet galt i halsen, besvimede og slog hovedet ned i gulvet. Ankestyrelsen ville anerkende skaden med henvisning til, at det at drikke vand har en naturlig og nødvendig forbindelse til arbejdet. Retten i Hillerød var ikke enig og fandt, at den ansatte kunne have indlagt pauser, og at der ikke var oplysninger om de konkrete arbejdsforhold, der gjorde det nødvendigt at indtage vand, mens hun arbejdede.
- Højesteret angiver, at fald over egne genstande, som ikke har noget med arbejdet at gøre, men som er ”en del af hjemmets indretning” som udgangspunkt vil være omfattet af loven (når der er enighed om at den tilskadekomne er i færd med at udføre sit arbejde). Spørgsmålet er dog, hvorledes ”indretning” skal fortolkes.
Set i lyset af sagens faktum, hvorefter plastikkassen havde stået det samme sted i ca. 1 år sammenholdt med landsretsdommens præmisser (som var en del klarere formuleret), må det være rimeligt at fortolke det således, at der skal være tale om en fast indretning i hjemmet og ikke tilfældigt rod på gulvet (f.eks. legetøj, en efterladt støvsuger eller lignende), som har en midlertidig placering.
Ankestyrelsen vil som følge af dommen sandsynligvis være nødsaget til at ændre formuleringen af PA 8-22, hvoraf bl.a. fremgår følgende:
”Uanset om tilskadekomnes færden har en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet, vil en skade, der efter en konkret vurdering skyldes forhold og omstændigheder, som tilskadekomne selv har ansvaret for eller har haft indflydelse på eller tilvejebragt, ikke være en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Skaden vil i sådanne tilfælde ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade. Det kan fx være en situation, hvor tilskadekomne falder over egne genstande i hjemmet.”
Det bør præciseres, at det alene gælder midlertidigt anbragte genstande (rod, legetøj mv) og ikke genstande, der er en del af hjemmets indretning.
- Den tilskadekomne havde en fast hjemmearbejdsplads med skærm, tastatur og stol, som var bragt hjem i forbindelse med Corona-hjemsendelse. Det fremgår ikke klart af Højesterets præmisser, om det kan have spillet en rolle for vurderingen, herunder for arbejdsgivers (objektive) ansvar efter arbejdsskadesikringsloven, men Højesteret nævner i dommens præmisser flere gange ”hjemmearbejdsplads”, samt at arbejdsgiver har ansvaret for et sundt og sikkert arbejdsmiljø – også når arbejdet foregår i hjemmet.
I dommen er endvidere refereret fra arbejdsmiljøloven og tilhørende (dagældende) bekendtgørelser, hvorefter arbejdsmiljølovens regler om faste arbejdssteders indretning alene finder anvendelse ”når arbejdet i hjemmet enten foregår i hele arbejdstiden eller foregår regelmæssigt og arbejdstiden svarer til ca. 1 dag inden for en normal arbejdsuge.” (nugældende bekendtgørelse: BEK nr. 384 af 23/03/2022). Det er på det foreliggende grundlag uklart, om præmisserne indebærer en sondring mellem skader, der sker ved sporadisk hjemmearbejde eller ved egentlige, etablerede hjemmearbejdspladser.
- Højesteret angiver (heller) ikke, om det kan få betydning for vurderingen under ASL, om arbejdsgiver har givet klar instruktion vedrørende indretning af hjemmet (ryddelige adgangsveje mv). Landsretten havde bl.a. lagt vægt på, at kassen ikke var placeret i strid med instruktioner fra arbejdsgiveren, og at den havde stået på gulvet i ca. 1 år uden at give problemer.
Af principafgørelse af 40-22 fremgår følgende:
”Er en skade sket, mens tilskadekomne er ved at udføre sit arbejde hjemmefra, er tilskadekomne som udgangspunkt omfattet af loven. Dette gælder, uanset hvorfra i hjemmet arbejdet blev udført, da skaden skete.
Udgangspunktet gælder ikke, hvis arbejdsgiver har stillet tydelige betingelser om, hvordan arbejdet i hjemmet skal udføres, og tilskadekomne ikke overholder disse betingelser på skadestidspunktet. I så fald er der en formodning for, at det er private forhold, som er årsag til, at tilskadekomne har valgt at udføre arbejdet et andet sted i hjemmet, end aftalt med arbejdsgiver. Arbejdsgiver bærer ikke risikoen for skader, der sker i forbindelse med private forhold.
Medarbejderen vil som udgangspunkt være forpligtet til at overholde de betingelser, som arbejdsgiver har stillet. Det kan eksempelvis være en betingelse om, at hjemmearbejdspladsen skal være indrettet efter bestemte retningslinjer, og at medarbejderen alene må udføre hjemmearbejdet fra en sådan indrettet hjemmearbejdsplads.
Arbejdsgiver har ikke mulighed for at kontrollere, føre tilsyn eller på anden måde tilse, at medarbejderen opfylder sådanne betingelser. Det er derfor medarbejderens eget ansvar at overholde de betingelser, som arbejdsgiver stiller for udførelse af arbejde i hjemmet.”
Uanset at det ikke (direkte) kan udledes af Højesterets præmisser, at det får nogen betydning for vurderingen af, om der er tale om ”skade sket i forbindelse med private forhold”, så vil vi anbefale, at der fra arbejdsgivers side opstilles tydelige betingelser om, hvordan arbejdet i hjemmet skal udføres, herunder at adgangsforholdene skal være ryddet.
- Som Højesterets præmisser er formuleret, så kan dommen måske få en afsmittende effekt på ansvarssager, eftersom Højesteret udtaler, at ”arbejdsgiveren har ansvaret for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, også når arbejdet foregår i den ansattes hjem.” Uanset, at flere fagforbund har nedtonet dommens betydning i forhold til arbejdsgivers risiko ved at tillade hjemmearbejde, så kan det bestemt ikke udelukkes, at dommen vil blive påberåbt – også – i ansvarssager. Læses præmisserne i sin helhed må det dog lægges til grund, at Højesteret alene har forholdt sig til det objektive (forsikringspligtige) ansvar efter arbejdsskadesikringsloven.
Dansk Arbejdsgiverforening har kaldt domsafsigelsen for ”en dårlig dag for fleksibiliteten”, og det kan bestemt heller ikke udelukkes, at dommen vil få den konsekvens, at arbejdsgivere vil begrænse muligheden for hjemmearbejde.
Umiddelbart er vi dog ikke bekendt med, at der sker skulle ske flere skader under arbejde i hjemmet i forhold til på arbejdspladsen, men der kan jo være et mørketal pga. medarbejdere, der ikke ved, at de kan være omfattet, når de kommer til skade i hjemmet.
Link til Højesterets hjemmeside her:
Højesteret – Om fald under hjemmearbejde
