Skrevet af Anne Mette Myrup Opstrup

Nyt lovforslag på arbejdsskadeområdet

Regeringen har den 7. oktober 2020 fremsat et forslag om ændring af arbejdsskadesikringsloven (ASL). De væsentligste elementer i lovforslaget gennemgås i det følgende.

 

Simplificering af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker

 

Arbejdsgivere skal efter den nugældende lovgivning anmelde alle arbejdsulykker, hvis ulykken antages at medføre krav efter ASL. Anmeldelsen skal ske senest 9 dage efter ulykken. Uanset om ulykken måtte antages at medføre ret til ydelser efter ASL, skal arbejdsgiveren desuden anmelde arbejdsskaden, hvis den skadelidte ikke kan formodes at genoptage sit arbejde i fuldt omfang senest på 5-ugers dagen efter ulykken. Fristen for anmeldelse er i dette tilfælde 5-ugers dagen efter ulykken, og pligten til anmeldelse påhviler ligeledes arbejdsgiveren.

 

Med ændringerne i lovforslaget skal arbejdsgivere senest 14 dage efter første fraværsdag ud over tilskadekomstdagen anmelde arbejdsulykker. Såfremt der ikke har været fravær, men arbejdsskaden må antages at medføre ret til ydelser efter ASL, skal arbejdsgiveren senest anmelde skaden 14 dagen efter skadedatoen.

 

Det er med forslaget hensigten at harmonisere reglerne i ASL med reglerne i arbejdsmiljøloven, hvor der tilsvarende opereres med frister baseret på første fraværsdag ud over tilskadekomstdagen.

 

Ændring af dødelighedsbetragtninger i forhold til kapitalisering af erstatninger efter ASL

 

Erstatning for tab af erhvervsevne efter ASL udbetales som udgangspunkt som en løbende ydelse. Den skadelidte har imidlertid mulighed for at få udbetalt et engangsbeløb (kapitalbeløb) svarende til op til 50% af erhvervsevnetabet. Skadelidte har ikke mulighed for at bede om kapitalisering af den løbende ydelse, når de er 2 år eller mindre fra pensionsalderen. Erstatningen udbetales altid som kapitalbeløb, når den skadelidte er 2 år eller mindre fra pensionsalderen på afgørelsestidspunktet.

 

Ved beregningen af kapitalbeløbet indgår faktorer som dødelighedsforudsætninger, renteniveau, regulering af den løbende erstatning, fradrag svarende til den beskatning, der ville have været foretaget, såfremt erstatningen ville være udbetalt som løbende ydelse samt fradrag svarende til en beskatning af den forventede kapitalindkomst. Beregningen foretages altså med henblik på, at den skadelidte får den samme værdi ud af sin erstatning – uanset om denne udbetales løbende eller som kapitalbeløb.

 

Forudsætninger om dødelighed ved beregningen er baseret på G82-grundlaget, som er en række statistiske antagelser om, hvor mange mennesker, der vil dø, før de når pensionsalderen. G82-grundlaget bygger på data om livs- og pensionsforsikredes dødelighed i slutningen af 1970’erne.

 

Det vil med andre ord sige, at såfremt en skadelidt i dag anmoder om at få kapitaliseret sin erstatning, vil det indgå som element i beregningen af beløbet, hvor mange personer der døde før pensionsalderen i slutningen af 1970’erne. Gennemsnitslevetiden i Danmark er imidlertid steget siden 1970’erne, hvorfor den skadelidte bliver – henset til den nuværende gennemsnitslevealder – beregningsmæssigt underkompenseret, hvis vedkommende vælger at få kapitaliseret en del af eller hele sin erstatning.

 

Lovforslaget lægger herefter op til, at der i stedet anvendes Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger. Dette er imidlertid ikke udviklet specifikt til arbejdsskadeområdet, men derimod til hensættelse for forsikrings- og pensionsselskaber. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Beskæftigelsesministeriet vil afdække mulighederne for at udvikle et mere retvisende alternativ til brug for arbejdsskadeområdet.

 

Loven har virkning for erstatning for skader, der er indtrådt fra og med den 1. januar 2021.

 

Det foreslås videre, at alle sager – uanset skadetidspunkt – fra den 1. januar 2030 kapitaliseres efter de nye regler og dermed også opdaterede dødelighedsforudsætninger. I overgangsperioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2029 vil de skadelidte få kapitaliseret deres erstatninger efter de hidtil gældende regler – herunder de tidligere gældende dødelighedsforudsætninger.

 

Hvis en skadelidt med en skadedato før den 1. januar 2021 således venter til efter 1. januar 2030 med at bede om at få kapitaliseret sin erstatning, vil vedkommende derfor typisk få en større erstatning, end hvis vedkommende vælger at få den i overgangsperioden. I de sjældne tilfælde hvor skadelidte vil få et lavere kapitalbeløb efter den 1. januar 2030, vil der i loven blive indsat en undtagelsesbestemmelse, hvorefter skadelidte kan få beregnet erstatningen efter tidligere lovgivning og de tidligere anvendte dødelighedsforudsætninger.

 

Det er her værd at bemærke, at reglerne efter udløbet af overgangsperioden vil have tilbagevirkende kraft, således at alle erstatninger – uanset skadetidspunkt – vil blive kapitaliseret efter de nye regler.

 

Lovforslaget påvirker ikke de løbende erstatninger efter ASL.

 

I de tilfælde hvor der er lagt op til en hurtig kapitalisering af erstatningen efter ASL for skader sket før 1. januar 2021, må der derfor forventes øgede omkostninger for forsikringsselskaberne, og der må ligeledes forventes forøgede omkostninger for forsikringsselskaberne efter den 1. januar 2030.

 

Udgifter til nødvendige ledsagere

 

Skadelidte har efter ASL ret til at få dækket udgifter til transport samt ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med undersøgelser foranlediget af AES. Efter fast praksis betales der tilsvarende for en nødvendig ledsager, der kan sikre, at den pågældende undersøgelse gennemføres snarest mulig uden unødig forsinkelse, og uden at lægen/hospitalet skal tage højde for særlige hjælpemidler eller tolkebistand.

 

I lovforslaget kodificeres denne praksis, uden at der dog kommer yderligere fortolkningsbidrag i forhold til, hvornår en ledsager er nødvendig.

 

ASL’s samspil med produktansvarsreglerne

 

ASL § 77 indeholder et forbud mod, at ydelser efter ASL kan danne grundlag for et regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningsansvar over for tilskadekomne eller dennes efterladte.

 

Der er således heller ikke mulighed for, at arbejdsgivere eller forsikringsselskaber, der har udbetalt ydelser efter ASL, kan gøre regreskrav gældende mod en producent og mellemhandler, der er erstatningsansvarlig efter reglerne om produktansvar.

 

Dette er ikke i overensstemmelse med EU-direktiv 85/374/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar, ligesom EU-domstolen i C-495/10 fastslog at muligheden for at gøre ansvar gældende over for producenter eller mellemhandlere, når betingelserne herfor er opfyldt efter førnævnte direktiv, skal bevares.

 

Den nuværende ordlyd af ASL § 77 er således ikke i overensstemmelse med de EU-retlige regler. Der tilføjes herefter en undtagelse til regresforbuddet, og arbejdsskadeforsikringsselskabet – herunder også selvforsikrede arbejdsgivere og kommuner samt AES for så vidt angår erhvervssygdomme – vil herefter have mulighed for at rejse regreskrav mod producenten/mellemhandleren af det produkt, der har medført skaden.

 

Eventuelle spørgsmål vedrørende lovforslaget kan rettes til advokatfuldmægtig Thomas Leth Pedersen eller advokat Anne Mette Myrup Opstrup.

 

Nyt lovforslag på arbejdsskadeområdet billede

Kontakt os i dag

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål, og vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os