Vestre Landsrets dom af 1/10/2025 – FT havde ikke dokumenteret, at forsvundet bil var stjålet ved forsikringsbegivenhed

Vestre Landsrets dom af 1. oktober 2025 er det seneste skud på stammen af domme, hvor landsretterne tager stilling til spørgsmålet, om en forsikringstager har løftet sin bevisbyrde for, at anmeldelse af et totalt forsvundet køretøj er udtryk for en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed i form af et tyveri. Med dommen omgjorde landsretten byrettens dom, der pålagde forsikringsselskabet at betale erstatning.

Sagens baggrund

FT fik i oktober 2015 indregistreret sin bil – en Audi A4 fra 2012 – som blev kaskoforsikret hos Gjensidige. Ifølge en af FT fremlagt salgsannonce havde bilen kørt ca. 151.000 km.

I november 2017 anmeldte hun, at bilen var forsvundet ved et tyveri, mens den havde stået placeret i den rækkehusbebyggelse, hvor FT boede. FT oplyste, at hun ved købet af bilen alene havde fået to nøgler, som hun fremsendte til forsikringsselskabet.

Ved udlæsning af nøglerne i en scanner hos det svenske firma Betfjord fremgik det, at nøglerne senest havde været anvendt henholdsvis i marts 2017 og i oktober 2015. Det seneste kilometertal registreret i nøgle 1 i marts 2017 var på 192.584.

Efter supplerende undersøgelser af sagen afviste selskabet dækning med henvisning til, at det ikke var godtgjort, at bilen var bortkommet ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed som anmeldt. Der blev herved særligt lagt vægt på de udlæste nøgledata og det forhold, at bilen ab fabrik tillige havde en værkstedsnøgle. FT havde i den forbindelse afvist, at hun ved købet havde modtaget en sådan værkstedsnøgle.

Efter afvisningen returnerede selskabet nøglerne til FT med post, men nøglerne skulle angiveligt aldrig være kommet frem til FT.

FT indbragte selskabets afslag for Ankenævnet for Forsikring, der i november 2020 gav selskabet medhold.

Herefter udtog FT stævning, og der blev bl.a. afholdt syn og skøn ved autolåsesmed René Andreassen. Denne angav, at man ikke kunne stole på nøgleudlæsningerne, idet der kunne være en fejlkilde i indstillingen af bilens ur. Således angav skønsmanden, at de udlæste nøgledata afspejlede de data og den indstilling af uret, som fremgik af bilens display, og at en fejlindstilling af uret ville blive afspejlet i tidspunktet angivet i nøgleudlæsningen.

Heroverfor anførte selskabet bl.a., at bilen havde været indbragt til reparation i december 2016, hvor der forelå fotos af bilens display, hvor uret var indstillet korrekt, og at der ikke var oplysninger om, at uret ikke skulle have været indstillet korrekt på tidspunktet for den hævdede bortkomst. Skønsmanden bekræftede i den forbindelse mundtligt under hovedforhandlingen, at var uret indstillet korrekt, så ville det være de tilsvarende data, der ville genfindes i nøgleudlæsningen. Dette fremgik dom ikke af dommen.

Byrettens dom

Byretten dømte selskabet med henvisning til, at det efter skønsmandens udtalelse var muligt at omgå bilens startspærre ”forholdsvis hurtigt og forholdsvis ukompliceret”. Retten anførte endvidere, at der efter skønsmandens udtalelser kunne være fejl i tidsindstillingen i de udlæste nøgledata, og at der ikke var kendskab til, hvordan bilens ur var indstillet.

Forløbet for landsretten

Selskabet ankede sagen til landsretten og stillede i den forbindelse skønsmanden et supplerende spørgsmål om det var korrekt, at hvis uret i bilen var indstillet korrekt, så ville det være de tilsvarende data, der fremgik af nøglerne. Skønsmanden bekræftede dette, men kastede sig i besvarelsen tillige ud i spekulationer om, at der kunne være mange årsager til, at uret i bilen ikke var indstillet korrekt.

Gjensidige fik tillige med landsrettens tilladelse (og uanset FT’s protest) lov til at føre en erfaren tekniker fra Audi til belysning af opbygning af startspærresystemet og udlæsning af data i Audi’s nøgler samt indehaveren af firmaet Betfjord til forklaringen om, hvordan der udlæstes data fra nøglerne samt om kompetencerne hos firmaet Betfjord (som skønsmanden havde udtalt, at han ikke kendte).

Under sin forklaring for landsretten bekræftede FT in forklaring for byretten om, at hun havde købt bilen i forbindelse med, at hun erhvervede kørekort i 2016. På anmodning foreviste hun sit kørekort for landsretten. Kørekortet var udstedt i august 2016 og på direkte spørgsmål fastholdt FT, at hun ikke havde kørt i bilen, før hun havde erhvervet kørekortet. Hun korrigerede dog nu tidspunktet for indkøbet af bilen til ca. ½ år tidligere (ca. februar 2016), hvor hun havde bestået teoriprøven.

Hun kunne herefter ikke forklare, hvorfor bilen var indregistreret i oktober 2015. Det var i hvert fald ikke hende, der havde haft bilen indregistreret, og hun afviste på det bestemteste, at andre havde kørt i bilen, herunder særligt hendes søn.

Da hun blev foreholdt, at bilen ved et syn i september 2016 havde kørt ca. 30.000 kilometer mere end det kilometertal, som fremgik af salgsannoncen for bilen, angav hun, at det nok kunne passe, at hun skulle have kørt ca. 30.000 km de første 4 uger efter, at hun havde fået kørekort. Hun bekræftede tillige, at forskellen mellem kilometertallet ved synet, og da bilen blev indbragt til reparation i december 2016 – ca. 8.000 km på ca. 3 måneder – godt kunne passe. Tilsvarende kunne det godt passe, at hun alene skulle have haft kørt ca. 2.300 km i perioden for december 2016 og til seneste nøgleudlæsning ultimo marts 2017.

Under forklaringerne i øvrigt afgivet for landsretten fastholdt skønsmanden, at han ikke kendte firmaet Betfjord, og at man i øvrigt ikke kunne stole på ”svenske firmaer”. Skønsmanden erklærede sig også uenig med Audis tekniker i konsekvenserne af en nulstilling af bilens data, hvis strømmen på bilen blev fjernet. Skønsmanden fastholdt endvidere, at bilens ur kunne være en fejlkilde til de udlæste nøgledata, men bekræftede, at hvis uret var korrekt indstillet, ville det være disse data, der afspejlede sig.

Landsrettens dom

Landsretten lagde indledningsvist til grund, at det var teknisk muligt at borttage bilen herunder at omgå startspærren uden at efterlade sig spor, men at det dog ville kræve, at der blev medbragt relativt dyrt specialudstyr, som var tilpasset til den konkrete bil for at omgå startspærren.

Landsretten lagde endvidere til grund, at bilen var født med tre nøgler, og at det af krypterede data fra nøgleudlæsningen fremgik, at seneste brug af bilen var 22. marts 2017.

Herefter anførte landsretten, at FT havde afgivet en ”noget usikker forklaring” om tidspunktet for købet og indregistreringen af bilen. Landsretten anførte så, at skønsmanden supplerende havde udtalt, at nøgleudlæsningen burde anses for retvisende, hvis der ikke havde været foretaget en manuel ændring af bilens tidsindstilling. Det måtte herefter efter bl.a. FT’s forklaring lægges til grund, at bilens ur var indstillet korrekt på tidspunktet for reparationen den 12. december 2016. Da der ikke efterfølgende var sket en ændring af uret, så fandtes bevisbyrden for et dækningsberettiget tyveri samlet set ikke løftet af FT.

Kommentarer

Det er tilfredsstillende, at landsretten på baggrund af den samlede bevisvurdering når frem til det samme resultat som byretten. Derimod er det en smule bekymrende, at byretten ville dømme forsikringsselskabet alene med henvisning til, at nøgleudlæsningen kunne være fejlbehæftet efter skønsmandens udsagn, uanset at der ikke forelå nogen konkret angivelse af, at bilens ur ikke skulle have været korrekt indstillet.

Sagen er for landsretten ført af advokat Jesper Ravn

Læs landsrettens dom her

Læs byrettens dom her