Regres

Vi er specialister i at føre regressager for forsikringsselskaber, hvor vi bistår med at opnå erstatning hos ansvarlige skadevoldere.

Vi bistår såvel med den indledende bevissikring, indledende vurdering af procesrisikoen ved et regressøgsmål, og med håndtering af såvel enkle som omfangsrige og komplicerede regressager.

Regreskrav kan udspringe af udbetalinger under en række forskellige forsikringer, herunder for eksempel bygnings-, løsøre-, driftstabsforsikring, entrepriseforsikring og erhvervs- og produktansvarsforsikring.

Da regreskrav kan udspringe af forskellige forsikringstyper, er der ingen fællesnævner i forhold til skadetypen eller det juridiske grundlag, og håndtering af regreskrav forudsætter således indgående erstatningsretlig indsigt og forståelse.

ARK er specialister inden for erstatning i og uden for kontrakt, herunder produktansvar, professionsansvar, entreprise, svindel og personskade, og vi har derfor den nødvendige viden om og erfaring i at håndtere alle typer af regressager.

Vi har desuden stor rutine i bevissikring, hvilket typisk er af afgørende betydning for en regressag, hvor skaderne udbedres relativt hurtigt, så skadelidte ikke skal afvente regressagen.

Ud over bevissikring er vi eksperter i bevisbyrderegler samt i at få belyst de for sagen relevante tekniske problemstillinger, herunder ved syn og skøn. Vores team afholder ofte seminarer og eksterne oplæg om forskellige emner inden for regres og bevissikring, og vi har stor erfaring inden for blandt andet brandsager, hvor bevissikring ofte er særlig relevant på et tidligt stadie.

Vores advokater har desuden mange års erfaring med at føre rets- og voldgiftssager inden for regres.

Det indgår som en fast del af vores rådgivning tidligt i en sag at afsøge mulighederne for en forligsmæssig løsning, da et forlig ofte giver en omkostningsbesparelse og dermed også en bedre bundlinje.

Mød teamet

Kontakt os i dag

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål, og vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os