ØLD af 16. juni 2026 – Ikke af FT godtgjort, at hans tab oversteg bils værdi ex. registreringsafgift, jf. FAL § 39
Østre Landsret stadfæstede ved dom af 16. juni 2026 frifindelsen af forsikringsselskabet X for at udbetale erstatning svarende til en totalskadet bils værdi inklusiv registreringsafgift (i alt kr. 820.000).
Sagens baggrund
FT havde tegnet forsikring for sin bil af mærket Mercedes X, der brændte den 21. december 2022, mens bilen stod tilsluttet på en tester på et autoværksted ejet af FT.
Værkstedet var udsat for omfattende brandskade. Politiet tilkaldte DBI, der konkluderede, at branden sandsynligvis var opstået fra testeren. Selskabet X gik herefter i gang med takstering af løsøreskaden (omfattet af en forhandler-/værksteds dækning hos selskabet) samt taksering af bilen. Imidlertid opstod der allerede før nytår 2022 en konfliktbaseret tilgang fra FT’s side, og FT engagerede en advokat kort inde i januar 2023, hvorefter selskabet tillige senere i januar 2023 engagerede en ekstern advokat.
FT fremsendte til selskabet dokumentation for, at han havde købt bilen af sælgeren A den 23. december 2020 for et beløb på kr. 405.000 plus en byttebil (Mercedes model Z). Endvidere fremsendte FT dokumentation for, at A i januar 2020 havde modtaget en opkrævning for og havde indbetalt kr. 468.000 i registreringsafgift til en såkaldt selvanmeldervirksomhed (en virksomhed som af Skat er godkendt til at foretage beregning af og indbetaling til Skat af registreringsafgift).
Selskabets taksator vurderede bilens værdi inklusive registreringsafgift til kr. 820.000. Sideløbende foretog selskabets efterforsker undersøgelser af den brændte bils historik, idet der bestod mistanke om, at bilen (som var importeret i januar 2020) kunne være klonet. Før undersøgelserne var afsluttet, udtog FT stævning den 9. februar 2023, dvs. under 1½ måned efter skaden.
Kort efter udtagelse af stævningen konkluderede selskabet, at bilen ikke var klonet, men en henvendelse til Skat afslørede, at registreringsafgiften for bilen beregnet ved bilens import fra Tyskland aldrig var betalt til Skat af den såkaldte selvanmeldervirksomhed. Ved undersøgelser af selvanmeldervirksomheden viste det sig efterfølgende, at denne var overtaget af en ny ejer kort før januar 2020, og at den nye ejer i et stort antal tilfælde havde undladt at videresende registreringsafgiften til Skat. Ejeren idømtes senere fængselsstraf, men det var ikke muligt at opspore, hvortil de betydelige millionbeløb overført til firmaet var forsvundet hen.
Selskabet betalte umiddelbart efter sagsanlæg bilens værdi eksklusiv registreringsafgift, idet selskabet gjorde gældende, at bilens værdi på skadetidspunktet måtte opgøres ekskl. registreringsafgift, og at FT’s tab ikke oversteg dette beløb, jf. FAL § 39.
Under sagen fremlagde FT en korrespondance med Skat, der angav, at man ikke havde og ikke ville fremsætte krav mod FT for registreringsafgiften. Af den underliggende aktindsigt fra Skat fremgik, at FT allerede i efteråret 2020 havde været i kontakt med Skat vedrørende “oplåsning” af byttebilen (Mercedes model Z), der var blokeret i motorregisteret som følge af, at der også for denne bil var sket indbetaling af registreringsafgift til selvanmeldervirksomheden.
Efter at FT efter købekontrakt af 23. december 2020 havde købt Mercedes model X (den senere brændte bil) af A, rettede han igen henvendelse til Skat og fik også denne bil “låst op” i motorregisteret. Selskabet gjorde under sagen herefter gældende, at FT dermed ikke havde været i god tro om, at bilens registreringsafgift ikke var indbetalt, da han købte bilen den 23. december 2020.
Selskabets undersøgelser efter sagsanlægget viste endvidere, at bilen (model X) havde været handlet gennem flere led i Tyskland gennem 2019 og senest havde været ejet af et firma med personen B, som var medejer af FT’s autoværksted. B var bror til A, der havde indbetalt registreringsafgiften (angiveligt på FT’s anbefaling) til selvanmeldervirksomheden. Det var ubelyst, hvordan og hvornår bilen var kommet til Danmark, og hvad prisen for bilen havde været.
Undersøgelser viste videre, at FT havde købt byttebilen (Mercedes model Z) for kr. 50.000 i marts 2019. Bilen var først indregistreret ved indbetaling af registreringsafgift med kr. 190.000 (til selvanmeldervirksomheden) i januar 2020. Det viste sig videre, at efter at byttebilen skulle være indgået i handlen den 23. december 2020, var bilen aldrig blevet omregistreret til A, men blev derimod i foråret 2021 omregistreret til FT’s mor.
Retten på Frederiksbergs dom af 22. oktober 2023
Under hovedforhandlingen for landsretten fastholdt FT, at han var i god tro om, at bilens registreringsafgift ikke var indbetalt, og han benægtede, at han havde kendskab til bilens historik i Tyskland, ligesom han ikke havde fået bilen, før han købte denne den 23. december 2020, hvor parterne havde underskrevet købsaftalen i FT’s hjemby (mere end 200 km fra A’s hjemby). Han fastholdt, at A havde fået byttebilen, men A havde fortrudt dette, hvorfor A blev kompenseret på anden måde, men FT huskede ikke hvad.
Herefter afgav A – efter vidnestævning – forklaring via videoforbindelse. Han bekræftede, at han havde købt bilen af sin bror B, men huskede ikke prisen. Han bekræftede også at have indbetalt registreringsafgiften til selvanmeldervirksomheden, hvilket var sket på FT’s anbefaling (hvilket FT havde benægtet). Imidlertid fortrød A kort tid efter købet og lod bilen “gå tilbage” til FT’s virksomhed, hvor den havde stået indtil A fik købesummen på kr. 405.000. A benægtede, at han havde været i FT’s hjemby for at underskrive salgsaftalen, og A havde intet kendskab til en byttebil. Han var aldrig kompenseret yderligere for bilen ud over betalingen på kr. 405.000.
Der blev yderligere afgivet forklaring af selskabets efterforsker og selskabets taksator.
Byretten frifandt selskabet med bl.a. følgende begrundelse:
“Der er mellem parterne enighed om, at registreringsafgiften for bilen aldrig er betalt til skattemyndighederne. Efter sagens oplysninger vedrørende bilens handelshistorik og omstændighederne omkring afgiftens indbetaling til [Selvanmelder] sammenholdt med forklaringerne, herunder navnlig vidnet [A] forklaring, hvorefter han i januar 2020 på [Autoforhandler] s foranledning indbetalte 468.000 kr. i registreringsafgift til [Selvanmelder] , men i december samme år solgte bilen videre til [Sagsøger] for 405.000 kr., finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte [Sagsøger] forklaring om, at han var i god tro med hensyn til skattemyndighedernes manglende modtagelse af afgiften.
Da afgiften herefter må anses for at ligge ud over, hvad der kræves til den lidte skades dækning, er [X-Forsikring] ikke forpligtet til at udrede erstatning herfor.”
Østre Landsrets dom af 16. juni 2026
FT ankede dommen til landsretten, men der fremkom for landsretten ingen nye beviser eller vidner, og skriftvekslingen begrænsede sig til ankestævning og ankesvarskrift. Bevisførelsen for landsretten bestod alene i en yderligere forklaring fra FT, der fastholdt sin forklaring fra byretten og afviste A’s forklaring som ukorrekt.
Landsretten stadfæstede herefter dommen med følgende præmisser:
“[Sagsøger] har ikke godtgjort, at han i forbindelse med handlen i december 2020 til [A] skulle have betalt mere end 405.000 kr. for den omhandlede [Mercedes model X] med registreringsnummer , uanset at bilens værdi var ca. 820.000 kr. inklusive registreringsafgift, og uanset at [A] tidligere samme år havde indbetalt 468.000 kr. til brug for betaling af registreringsafgiften, som dog aldrig blev betalt til Skattestyrelsen. Det er herefter ikke godtgjort, at [Sagsøger] har lidt et tab svarende til registreringsafgiften.
Landsretten tiltræder allerede på denne baggrund, at [X-Forsikring] ikke er forpligtet til at udrede erstatning, jf. forsikringsaftalelovens § 39, stk.1″
Kommentar
Sagen er usædvanlig på mange måder, herunder at Skat havde frafaldet at gøre et krav på registreringsafgiften gældende. Imidlertid kan det konstateres, at selskabets undersøgelser og provokationer både før og efter sagsanlægget tillige med vidnet A’s forklaring var medvirkende til, at byretten fandt det “ubetænkeligt at tilsidesætte [Sagsøger] forklaring om, at han var i god tro med hensyn til skattemyndighedernes manglende modtagelse af afgiften”.
Landsrettens præmisser er imidlertid mindst lige så interessante, idet landsretten ikke (direkte) inddrager en god tros vurdering af spørgsmålet, om FT ved bilbranden havde lidt et tab inklusiv registreringsafgiften, der aldrig var indbetalt til Skat, på basis af den præceptive bestemmelse i FAL § 39.
Sagen er for by- og landsretten ført af advokat Jesper Ravn for selskabet.
Læs byrettens dom her, og Østre Landsrets dom her.
