Skrevet af Anne Mette Myrup Opstrup

Retten i Næstveds dom af 11/3/24 – OSINT-materiale var af afgørende betydning i EAL-sag

Retten i Næstved afsagde den 11. marts 2024 en dom vedrørende betydningen af OSINT-materiale og tilsidesættelse af AES’ vurdering af erhvervsevnetab.

Sagens baggrund

Sagen drejede sig om de erstatningsretlige følger efter en færdselsulykke den 3. august 2013. Forsikringsselskabet havde løbende betalt tabt arbejdsfortjeneste og svie og smertegodtgørelse efter uheldet. Skadelidte var under sin sygemelding gennem et praktikforløb, hvor den ugentlige arbejdstid ikke kom over 1 time, og hun blev herefter i 2017 tilkendt førtidspension som følge af den samlede helbredsmæssige situation, herunder nakkegener, svær kronisk somatoform smertetilstand, depressive symptomer mv

Motoransvarsforsikringsselskabet konstaterede i forbindelse med en OSINT-undersøgelse (Open Source Intelligence), at skadelidte havde oprettet en hundekennel i udlandet og deltog i et omfattende antal hundeshows forskellige steder i udlandet, uanset sin angivelse af, at dette ikke længere var muligt. Dertil kom en række andre internetfund vedrørende skadelidtes aktiviteter/funktioner, som efter selskabets vurdering var i modstrid med de af skadelidte angivne funktionsbegrænsninger efter uheldet.

Forsikringsselskabet forelagde materialet for en lægekonsulent, som vurderede, at der forelå klar diskrepans, og at det funktionsevnetab, som evt. kunne henføres til uheldet, var meget begrænset.

Selskabet tilbød herefter en forligsmæssig løsning af sagen med betaling af et beløb svarende til 15% erhvervsevnetab, hvilket imidlertid blev afslået af skadelidte, der udtog stævning mod selskabet.

Dom fra Retten i Næstved

Sagen blev under retssagen forelagt Retslægerådet ad flere omgange, og Retslægerådet vurderede bl.a., at skadelidte ikke havde været udsat for en whiplash-påvirkning af nakken, da det kræver en acceleration/decelerationspåvirkning af rygsøjlen, men at der var tale om en kontusion/distortion af ryghvirvelsøjlen, som normalt vil bedres over tid.

Endvidere angav Retslægerådet, at rådet ikke kunne prognosticere varigheden af skadelidtes gener, ligesom der ikke var påvist strukturelle forandringer, samt at vurderingen af smertetilstanden beroede på skadelidtes oplysning til lægerne. Retslægerådet fandt dog samtidig, at skadelidte efter uheldet havde længerevarende smertegener fra lænd og halvhvirvelsøjle. Endvidere udtalte Retslægerådet, at der var diskrepans mellem skadelidtes fremtoning ved lægelige konsultationer og oplysningerne om, at skadelidte kunne drive hundekennel med åbningstider alle ugens dage 8-22, at hun kørte bil mange hundrede kilometer til udstillinger med hundene i forskellige lande, at hun kunne danse mv.

Sagen blev endvidere forelagt AES af flere omgange, som vurderede, at skadelidte havde et samlet erhvervsevnetab på 90 %, hvoraf en væsentlig del kunne tilskrives konkurrerende forhold, hvorfor erhvervsevnetabet som følge af færdselsuheldet ifølge AES kunne fastsættes til 50 %. Det kunne ikke udledes af AES’ udtalelser, at OSINT-materialet havde haft betydning for vurderingen af mén og erhvervsevnetab, og AES angav følgende i svar i forbindelse med selskabets anmodning om revurdering: ”Videomateriale og internet oplysninger kan generelt ikke anvendes til hverken at af- eller bekræfte graden af nakke og lændeklager/smerter/bevægeforhold og er derfor vanskeligt at bygge bevisførsel på.”

Under retssagen blev skadelidte blandt andet opfordret til at redegøre nærmere for aktiviteterne i hundekennelen, således at disse oplysninger kunne forelægges AES. Skadelidte besvarede imidlertid ikke opfordringerne.

Retten i Næstved fandt, at der forelå det tilstrækkelige grundlag for at tilsidesætte AES’ fastsættelse af erhvervsevnetabet. Retten udtalte bl.a. følgende:

”[Skadelidte] har ikke dokumenteret eller på anden måde godtgjort karakteren og omfanget af sit arbejde med at drive virksomhed med hundekennel, herunder virksomhedens indtægter og omfanget af salg, og hvordan hun med de angivne gener er i stand til at drive virksomheden. [Skadelidte] har heller ikke dokumenteret eller på anden måde godtgjort karakteren og omfanget af sit arbejde med at deltage i hundeudstillinger, herunder hvor mange hundeudstillinger hun har deltaget i, sammen med hvem, hvor ofte, og hvordan hun med de angivne gener er i stand til at deltage i hundeudstillinger.

Henset til det fremlagte materiale fra internettet, som hidrører fra [skadelidte] selv, sammenholdt med den manglende opfyldelse af provokationerne, og efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål AL og AD, finder retten, at der er en betydelig diskrepans mellem på den ene side [skadelidtes] oplysninger til kommunen og [FS] om sin helbredstilstand og hendes fremtoning ved lægelige konsultationer og på den anden side de aktiviteter, som [skadelidte] ses at have udført i materialet fra internettet.

På baggrund af det anførte finder retten efter en samlet vurdering, at [skadelidte] ikke har godtgjort, at hun har pådraget sig varig personskade som følge af færdselsulykken for så vidt angår perioden efter februar 2016 i det omfang, som hun har gjort gældende, og heller ikke, at det er mere end overvejende sandsynligt, at der foreligger årsagssammenhæng mellem færdselsuheldet og de gener, hun har gjort gældende, at hun har, for så vidt angår perioden efter februar 2016.”

Retten fastsatte herefter erhvervsevnetabet skønsmæssigt til 15%, og samtidig blev der tilkendt yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Forsikringsselskabet fik medhold i fastsættelse af størrelsen af årslønnen.

Bemærkninger

Dommen viser, at det er muligt at få tilsidesat en vurdering fra AES på baggrund af OSINT-materiale, som viser klar diskrepans. Herudover viser dommen – i overensstemmelse med praksis – at der skal lægges begrænset vægt på vidneforklaringer fra personer med nær relation til skadelidte.

Dommen er blevet anket af skadelidte til Østre Landsret, og under ankesagen har forsikringsselskabet nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært stadfæstelse.

Eventuelle spørgsmål til sagen kan stilles til advokat Anne Mette Myrup Opstrup, der repræsenterer forsikringsselskabet.

Læs dommen her.

Retten i Næstveds dom af 11/3/24 – OSINT-materiale var af afgørende betydning i EAL-sag billede

Kontakt os i dag

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål, og vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os