Offentlige myndigheders erstatningsansvar

Vi rådgiver og bistår offentlige myndigheder i relation til alle former for erstatningsansvar.

Vi bistår kommuner og andre offentlige myndigheder med egentlig skadesagsbehandling og håndtering af klagesager og retlige tvister. Vi bistår endvidere i sager om erstatningsansvar og forsikringsforhold i relation til arbejds- og personskade, tingskade, bygningsskade og bestyrelses- og ledelsesansvar. Vi har i den forbindelse betydeligt fokus på bevissikring og på muligheden for at påvirke behandlingen af sagerne tidligt i sagens forløb.

Vi har et tæt samarbejde med Danske Risikorådgivere, der henvender sig til risikorådgivere i private og offentlige virksomheder, og vi afholder ofte temadage og foredrag i samarbejde med Danske Risikorådgivere i hele landet. Herudover holder vi løbende foredrag og eksterne oplæg for kommuner vedrørende arbejdsskadesikring og erstatningsretlige emner.

Med et team på 6 advokater og fuldmægtige er vi blandt landets største i relation til rådgivning om erstatningskrav. Vi anses som førende rådgivere for offentlige myndigheder i relation til håndtering af erstatningskrav af enhver karakter.

Vi har mange års erfaring med at rådgive om skadebehandling og med at yde bistand i forbindelse med sagsbehandling ved domstolene og i voldgiftssager. ARK’s advokater har således ført et stort antal retssager, herunder for landsretterne og Højesteret, inden for alle erstatningsretlige discipliner.

Mød teamet

Kontakt os i dag

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål, og vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os